Aftørringspapir
(449 varer)Se også vores udvalg af dispensere & stativer, håndsæbe og rengøringsmidler
Se også vores udvalg af dispensere & stativer, håndsæbe og rengøringsmidler
Her på siden præsenterer vi et omfattende udvalg af aftørringspapir, der dækker alle behov – lige fra praktisk brug på kontoret til krævende opgaver på værkstedet. Vores sortiment er nøje udvalgt med fokus på design, funktionalitet og holdbarhed, så du med sikkerhed kan finde den rette løsning til opgaven.
Aftørringspapiret fås i forskellige materialer, da der bruges forskellige materialesammensætninger til eksempelvis bløde håndklædeark og store ruller med industriaftørringspapir, der er udviklet til at håndtere alt fra væsker til fedt og olie.
Sortimentet omfatter også aftørringspapir i forskellig kvalitet, så du nemt kan finde en løsning, der passer til dine behov.
Aftørringspapir er en essentiel del af en velfungerende arbejdsplads, og hos JustMore tilbyder vi varianter, der er ideelle til aftørring af både hænder og overflader. Vælg mellem håndklædeark, håndklæderuller, køkkenrulle og andet aftørringspapir på ruller, der kan placeres både i badeværelset, køkkenet og fællesarealerne. Aftørringspapir i ark er et populært valg til badeværelser og tekøkkener, og mange typer kan desuden placeres i en dispenser for hurtig og nem adgang. Aftørringspapir på ruller bruges typisk steder med højt forbrug, da de sikrer en kontinuerlig forsyning uden behov for hyppig udskiftning.
Vi forhandler naturligvis også et varieret udvalg af toiletpapir, der også fås i både ark og ruller. Toiletpapir i ark og toiletpapir i ruller er to praktiske løsninger, men de har fordele hver især, der gør dem velegnede til forskellige miljøer. Toiletpapir i ark er ofte foretrukket i offentlige eller travle badeværelser, da de kan placeres i en dispenser, der sikrer hygiejnisk udtagning af ét ark ad gangen. Dette minimerer spild og gør det nemt at opretholde et rent og organiseret miljø. Toiletpapir i ruller er derimod en mere traditionel løsning, der bruges både i private hjem og virksomheder af enhver størrelse.
På værksteder og i industrien stilles der ofte store krav til aftørringspapir, der skal kunne klare alt fra olie og fedt til spildte væsker. Hos JustMore tilbyder vi robuste og stærke løsninger som værkstedsruller og industriaftørringspapir, der er udviklet specielt til krævende forhold. Disse produkter har en høj absorptionsevne og slidstyrke, så du kan håndtere alt fra små rengøringsopgaver til større spild med lethed.
For at sikre maksimal brugervenlighed kan vores aftørringspapir nemt kombineres med gulv- eller vægstativer, der er udviklet til at gøre arbejdet så effektivt som muligt. Disse stativer sikrer hurtig genopfyldning og nem afrivning, hvilket gør dem til en uundværlig del af ethvert værksted. Vælg mellem forskellige størrelser og kvaliteter, der passer præcist til din arbejdsplads og dens krav. Uanset om du arbejder i en mindre garage eller en større industrivirksomhed, kan du med sikkerhed finde aftørringspapir, der matcher dine behov, i vores udvalg.
For at gøre brugen af aftørringspapir endnu mere effektiv tilbyder vi også et stort udvalg af praktiske dispensere, der passer perfekt til vores sortiment. En dispenser gør det nemt at opbevare og bruge papir, samtidig med at den bidrager til et ryddeligt og organiseret miljø. Uanset om du er ved at købe aftørringspapir eller dispensere, kan du nemt finde matchende produkter ved at kigge på de relaterede produkter. Dette sikrer, at du altid får en løsning, hvor papir og dispenser passer perfekt sammen. Har du brug for en vægmonteret dispenser til kontoret eller en robust model til værkstedet, finder du med sikkerhed en løsning, der opfylder dine behov og gør hverdagen lettere, her hos JustMore.
Det rigtige aftørringspapir afhænger af, hvor papiret skal bruges, hvad det skal opsuge, og hvor ofte dispenseren bliver benyttet. Papir til håndtørring, køkken, toilet og industri har forskellige egenskaber og bør derfor vælges ud fra den konkrete opgave.
Begynd med at afklare, om I skal tørre hænder, opsuge almindeligt spild eller håndtere olie, fedt og andre væsker. Se derefter på forbruget. På toiletter, arbejdsstationer og fællesområder med mange brugere kan store ruller eller dispensersystemer med høj kapacitet mindske behovet for hyppig genopfyldning.
Har I allerede dispensere, skal papirets størrelse, foldning, rullediameter, hylse og dispensersystem passe til dem. Det sikrer en stabil funktion og gør det lettere at bestille de samme refills igen.
Toiletpapir i ark placeres i en lukket dispenser, hvor papiret udleveres ét ark ad gangen. Det gør det lettere at styre forbruget og beskytter de resterende ark, fordi brugeren kun rører det papir, der tages ud. Papir og dispenser skal passe sammen. Kontrollér derfor arkstørrelse, pakkens mål og det angivne dispensersystem.
Toiletpapir i ruller fås i flere kvaliteter og størrelser til både almindelige toiletrulleholdere og professionelle dispensersystemer. Udvalget omfatter traditionelle ruller, mellemstore ruller og ruller uden hylse. Vælg efter antallet af brugere, den ønskede komfort og dispenserens kapacitet. På toiletter med et større forbrug kan en dispenser med plads til flere ruller mindske risikoen for at løbe tør.
Jumbo toiletruller indeholder mere papir end traditionelle toiletruller og er velegnede til travle toiletområder på arbejdspladser, i institutioner og andre fælles faciliteter. Den høje kapacitet kan reducere behovet for genopfyldning i løbet af dagen. Vær opmærksom på, om dispenseren er beregnet til mini-jumbo eller store jumboruller, og kontrollér system, diameter og rullens bredde før bestilling.
Ansigtsservietter er bløde papirservietter til næse og ansigt. Lommetørklæder er praktisk i reception, venteområde, læge- og psykologpraksis og på kontoret, hvor en æske kan stå let tilgængeligt.
Håndklædeark er velegnede ved håndvaske på toiletter, i køkkener, kantiner og andre fællesområder. De foldede ark findes blandt andet som C-fold, V-fold, W-fold og Z-fold. Foldningen og arkets mål skal passe til dispenseren, så papiret udleveres korrekt og er nemt at tage. Dispensere med udtagning af ét ark ad gangen kan gøre forbruget mere overskueligt, fordi brugeren kun rører det ark, der tages ud.
Håndklæderuller er en praktisk løsning, når mange personer bruger den samme håndvask i løbet af dagen. Sortimentet omfatter både ruller med og uden hylse samt forskellige bredder, diametre og dispensersystemer. Kontrollér altid, om rullen passer til den eksisterende dispenser. Det gælder især systembetegnelse, rullediameter, bredde og hylse.
Køkkenruller er velegnede til hurtig optørring af vand, madrester og mindre spild i køkkener, tekøkkener og kantiner. De er nemme at placere tæt på arbejdsområdet og kræver ikke en dispenser eller køkkenrulleholder, om end de er praktiske. Sammenlign blandt andet antal lag, rullelængde og arkstørrelse. En længere rulle kan være praktisk på arbejdspladser med et jævnt forbrug gennem dagen.
Industriaftørring er udviklet til opgaver, hvor almindeligt aftørringspapir ikke er tilstrækkeligt. Sortimentet omfatter stærke aftørringsklude og papir i ark eller på rulle til blandt andet vand, olie, fedt og andre industrielle væsker. Vælg kvalitet efter opgaven. Nogle løsninger er udviklet til brug sammen med opløsningsmidler, polering eller kontakt med fødevarer, mens andre er beregnet til almindelig optørring. Kontrollér derfor altid produktets egenskaber og godkendelser.
Værkstedsruller er store papirruller til løbende aftørring af hænder, værktøj, maskiner og arbejdsflader. De er velegnede på værksteder, lagre og i produktionsområder, hvor papiret skal være let tilgængeligt. Rullerne kan kombineres med gulvstativer og vægstativer. Kontrollér rullens bredde, diameter og dispensersystem, så den passer til den valgte holder.
Når I sammenligner aftørringspapir, bør I ikke kun se på pakkeprisen. Rullelængde, antal ark, arkstørrelse, antal lag og dispenserfunktion har også betydning for, hvor længe en pakke rækker.
I kan desuden bruge søgefiltrene til at finde papir af blandt andet FSC, genanvendte fibre, Svanemærket og produkter med relevante certificeringer for at finde papir med omtanke. På den måde bliver det lettere at vælge en løsning, der passer til både opgaven, forbruget og virksomhedens indkøbskrav.
Find den relevante kategori, og vælg derefter papir og dispenser som en samlet løsning. Så får I aftørringspapir, der fungerer i hverdagen og er nemt at genbestille.
Hos JustMore er vi stolte af at tilbyde aftørringspapir fra nogle af de mest anerkendte mærker på markedet. Vores sortiment inkluderer blandt andet produkter fra Tork og Katrin, der begge er kendt for deres høje kvalitet og innovative papirløsninger. Tork aftørringspapir findes i mange forskellige varianter, og hos JustMore forhandler vi både håndklædeark, aftørringspapir på ruller og industriaftørringspapir fra det populære mærke. Katrin aftørringspapir er derimod kendt for sin bløde tekstur, det gør det ideelt til aftørring af både hænder og overflader.
Vores sortiment er nøje sammensat, så du altid finder produkter, der matcher dine behov, altid til konkurrencedygtige priser. Vi tilbyder hurtig levering og et stort udvalg af både toiletpapir i ruller, toiletpapir i ark, håndklæderuller og værkstedsruller. På den måde kan du nemt samle dine indkøb ét sted og spare tid i hverdagen.
Hos JustMore sætter vi en ære i at levere kvalitet, der gør en forskel, uanset om du handler som privatperson eller på vegne af en virksomhed. Gå på opdagelse i det store udvalg og se de mange muligheder for aftørringspapir og tilbehør.
Vælg aftørringspapir efter den konkrete opgave. Håndklædeark og håndklæderuller er beregnet til håndaftørring, mens køkkenruller passer til mindre spild i køkkener og fællesområder. Til olie, fedt, snavs og krævende rengøringsopgaver bør du vælge værkstedsruller eller industriaftørring med de nødvendige egenskaber.
Håndklædeark består af foldede papirark, der placeres i en passende dispenser. Håndklæderuller består af papir på rulle, som dispenseren enten afruller, afskærer eller perforerer. Begge løsninger kan bruges ved håndvaske. Det bedste valg afhænger blandt andet af dispenseren, pladsen og antallet af brugere.
Kontrollér dispenserens systembetegnelse og sammenlign den med oplysningerne på papiret.
Ved ruller bør du kontrollere bredde, diameter, rullelængde og størrelsen på hylsen.
Ved håndklædeark skal foldning, arkbredde og pakkens foldedybde passe til dispenseren.
Systembetegnelser viser, hvilken type papir og dispenser der passer sammen inden for et bestemt dispensersystem. To ruller kan ligne hinanden uden at passe i den samme dispenser. Vælg derfor papir med den samme systembetegnelse som den dispenser, I allerede bruger.
Antallet af lag fortæller, hvor mange lag papir produktet består af. Flere lag giver ofte et tykkere og blødere papir, mens et 1-lags papir kan være en økonomisk løsning til enklere og hyppige aftørringsopgaver. Sugeevnen afhænger dog også af papirets materiale, prægning og opbygning.
Betegnelserne beskriver, hvordan håndklædearkene er foldet. Foldningen har betydning for, hvordan arkene ligger i dispenseren, og om det næste ark trækkes frem automatisk. Vælg altid den foldetype og størrelse, som dispenseren er beregnet til.
Ved centerudtræk trækkes papiret ud fra midten af rullen. Det giver hurtig adgang til papiret og gør det muligt at tage den ønskede længde med én hånd. Rullen skal være beregnet til centerudtræk og passe til den valgte dispenser.
Værkstedsruller er store papirruller til almindelig aftørring af hænder, værktøj, maskiner og arbejdsflader. Industriaftørring omfatter både papir og stærkere aftørringsklude til mere krævende opgaver. Det kan eksempelvis være optørring af olie, fedt, opløsningsmidler eller rengøring af sarte overflader.
Nej. Produkterne har forskellige egenskaber. Nogle er udviklet til vand og almindeligt snavs, mens andre kan absorbere olie og anvendes sammen med udvalgte opløsningsmidler. Kontrollér altid produktbeskrivelsen og det tekniske datablad, før papiret eller kluden bruges sammen med kemikalier.
Kun produkter, der er godkendt til den relevante form for fødevarekontakt, bør bruges tæt på fødevarer. Se efter oplysninger om fødevarekontakt eller et fødevaresikkerhedsdatablad på produktsiden. En bestemt farve eller papirtype er ikke i sig selv dokumentation for, at produktet er godkendt.
Blåt aftørringspapir er lettere at få øje på, hvis et stykke papir ved en fejl ender i et produktionsområde eller blandt fødevarer. Derfor bruges blåt papir ofte i køkkener og fødevareproduktion. Du skal stadig kontrollere, at det konkrete produkt er godkendt til den ønskede anvendelse.
Nyfiber er fremstillet af nye papirfibre og bruges ofte, når der ønskes en blød og ensartet papirkvalitet. Genbrugspapir er fremstillet helt eller delvist af genanvendte papirfibre. Begge typer findes i forskellige kvaliteter, antal lag og grader af sugeevne.
Jumbo toiletruller er velegnede på toiletter med mange daglige brugere, hvor der er behov for en stor papirkapacitet. Den lange rulle kan reducere antallet af genopfyldninger. Husk at kontrollere, om dispenseren er beregnet til mini-jumbo, midi-jumbo eller en stor jumborulle.
Nej. Papirhåndklæder, køkkenruller og almindeligt aftørringspapir skal smides i en affaldsbeholder. De er stærkere end toiletpapir og er ikke udviklet til at blive opløst hurtigt i afløbet. Skyl kun toiletpapir og produkter, der udtrykkeligt er beregnet til formålet, ud i toilettet.
Ja. JustMore er en 100% danskejet webshop, der forhandler alt til din arbejdsdag fra du kommer til du går hjem igen. Vi har eksisteret siden 1989 og er beliggende i Allerød. JustMore er e-mærket godkendt.