»Skriveartikler

Skriveartikler

Skriveartikler bliver aldrig umoderne!

På kontoret, på farten eller i privaten – vi har brug for passende skriveredskaber. Vælg og vrag mellem kendte mærker; Bic, Pilot, Pentel, Uniball, Avery, Penol, Edding m.fl. Eller snup vores helt eget brand Office Depot og Niceday - kvalitetsprodukter til en meget billig pris.


Skriv det lige ned – eller op…

En pen er ikke bare en pen. Og du skal selvfølgelig have frit valg på alle hylder hos JustMore. Til mange situationer er det helt fint med billige produkter – f.eks. hvis I skal have 100 kuglepenne til rådighed ved en konference. Til andre formål sætter du måske pris på lækre kvalitetsskriveredskaber på dit skrivebord. Gå på opdagelse i vores sortiment og find de sager, der passer til din smag og dine formål.

Den gode gamle

Alle har nok på et tidspunkt skrevet med en klassisk Parker Jotter kuglepen med rustfri stålhætte og forchromet clips i hånden. Den ligger godt i hånden og kvaliteten kan tydeligt mærkes. Men den er ikke for dyr, den fås i flere farver, og vi kan levere den i en flot gaveæske, så du kan glæde andre med den.

Forskellige skriveoplevelser

Kuglepenne er et af vores mest solgte skriveredskaber. De overfører oliebaseret blækpasta ved hjælp af en lille kugle. Rollerpenne har i modsætning til en kuglepen en vandbaseret eller geléagtig flydende blæk, hvilket giver den en mere flydende skrift. En gelpen har en vandbaseret geléblæk, som giver en blød og behagelig skrivefølelse. Gelpenne findes i mange flotte farver og kan også skrive på glatte ikke-absorberende materialer.

Hvis du skifter mening…

En helt speciel pen er vores Pilot "Slet og ret" Frixion Point 0,5 blå. Det er en kuglepen, hvor du kan viske ud præcis som med blyanter. Uundværlig til kryds-og-tværsen!

Når du vil markere dit budskab tydeligt!

Med en marker har du en permanent, vandfast pen, som kan skrive stort set alle mulige overflader. De findes i mange forskellige farver og tykkelser og med både tynd eller skrå spids. Se f.eks. Zig Posterman Biggie 50. Lysægte og vandtætte kridtmarkører, der skriver helt uigennemsigtigt. Meget effektive på overflader som glas, plast, metal, træ, sten, skilte, prisskilte og plakater samt på flipover, da farven ikke trækker igennem papiret.

Whiteboardmarkere er derimod non-permanente markere med skrå eller tynd spids, som både kan benyttes på whiteboards og tavler, på flipoverpapir mm. På whiteboards kan du hurtigt viske ud, så tavlen igen er klar til brug. Vælg mellem mange forskellige farver og tykkelser.

Når du skal huske og nemt genfinde vigtige passager i en tekst, har du brug for de gode Office tekstmarkere i forskellige farver. Det er guld værd, når du f.eks. skal lære et omfangsrigt stof eller redigere et materiale, før det udsendes.

Leg detektiv!

Et unikt specialprodukt er vores Euro Tester Pen. Med den kan du sætte en stopper for eventuelle falske pengesedler - også danske pengesedler. Der skal blot sættes en streg på pengesedlen. Hvis stregen bliver gul, er pengesedlen ægte. Hvis stregen bliver mørk, er pengesedlen uægte. Hvis pengesedlen er ægte, forsvinder den gule streg efter ca. 5 min.

Forskønnelse, pynt, kunst…

Har du prøvet at arbejde med sprayfarver? Bliv inspireret med Edding Permanent Spray, den nye generation af sprøjtemaling af høj kvalitet. Du kan renovere og genskabe stort set alle overflader hurtigt og nemt, og give det et smuk, kreativ nyt udseende, f.eks glas, metal, træ, plast, polystyren, papir, tapet, lærred, keramik, sten, flet og mange andre materialer. Eller du kan kreere en flot graffiti, hvis jeres gamle stakit trænger til et friskt udtryk!

Har du spørgsmål til vores udvalg af skriveartikler? Kontakt os på telefon 7020 5537 eller ved at sende en mail til info@justmore.dk.