Papirstørrelser

– hvordan er det nu liiiige..?

 

Alle ved, hvordan et A4-papir ser ud. Det er så indarbejdet i vores almindelige liv, at vi knapt skænker det en tanke. Men ind imellem er vi nødt til at forholde os mere aktivt til papirstørrelser, fx når vi skal have produceret tryksager, skal bestille de relevante konvolutstørrelser eller vil sætte noget i perfekt indramning.

 

Se vores udvalg af Printerpapir her >>

 

A-formatet er internationalt

Heldigvis er man verden over blevet enige om at tiltræde standarden ISO 216, som giver os de eksakte mål på standardstørrelserne.  Det giver præcis de fordele, som standardisering skal; vi taler et ”fælles sprog”, når det kommer til såvel papirstørrelser som alle de øvrige produkter, der knytter sig til anvendelse af papir i praksis. Tænk bare på printere, clipboards, ringbind, tilbudsmapper, makulatorer og hundredevis af andre relaterede dagligdags produkter.

Undtagelser

ISO 216 er bygget op over metersystemet, som er det fremherskende målesystem i verden. Men der lande, der holder fast i at måle i inches. Det drejer sig især om USA, Canada, Filippinerne og en række sydamerikanske lande. De lande kører derfor også med deres egne formater.

Ideen bag A-formatet

A-formatet består af en række størrelser fra 0 til 10. Det fungerer sådan, at hver gang, man går et nummer op, betyder det en halvering af den længste side, svarende til at man folder midt på papirets længste side. Dvs. at formlen er bygget op over kvadratrod 2 sådan her:

 

 

Her kan du tydeligt se, hvordan størrelserne halveres, hver gang tallet stiger.

 

 

A0 har et areal på 1 kvadratmeter

Udgangspunktet i metersystemet betyder, at ”nulpunktet” er et A0-ark, der fylder 1 m2.  Derfor bliver papirstørrelserne mindre i takt med, at tallene stiger. Hvis du folder et A0 én gang, bliver det til et A1. Når du folder et A1 én gang, bliver det til et A2 og så fremdeles.

Mindsker papirspild

Endnu en god ting ved at standardisere papirformatet efter denne formel, er at man kan udnytte hver en centimeter på trykkerierne.  Når de fleste anvender standardstørrelserne, kan man samle kundernes tryksager i puljetryk, så der ikke går en cm til spilde, når man sætter de store ruller i gang. Så ved at vælge standardstørrelserne er man faktisk også med til at udnytte ressourcerne fornuftigt.

Oversigt over papirstørrelser

Man kan ofte få brug for at vide, hvor store de forskellige formater er målt i millimeter. Den standardiserede højde og bredde af papirformaterne er et afrundet antal millimeter ud fra, at højden divideret med bredden af ​​alle formater er kvadratroden af ​​2. Det giver følgende mål:

 

Papirstørrelserne er angivet som bredde x højde

A0 - 841 x 1189 mm
A1 - 594 x 841 mm
A2 - 420 x 594 mm
A3 - 297 x 420 mm
A4 - 210 x 297 mm
A5 - 148 x 210 mm
A6 - 105 x 148 mm
A7 - 74 x 105 mm
A8 - 52 x 74 mm
A9 - 37 x 52 mm
A10 - 26 x 37 mm

 

B-formatet er også med i standarden

Udover A-formatet har vi også B-formatet. Det er også bygget over metersystemet, hvor B0 er en meter på den korteste led. I forhold til A-serien, så ligger B1 midt mellem A0 og A1 i størrelsen og så fremdeles. Andre størrelser i B-serien er en halv, en fjerdedel eller flere fraktioner af en meter bred. B-serien bruges ikke så ofte i almindeligt kontorbrug, den anvendes typisk i en række særlige situationer. Mange plakater bruger B-seriepapir eller en nær tilnærmelse, som f.eks. 50 cm × 70 cm. B5 er et relativt almindeligt valg for bøger og bruges også til konvolutter og pas.

Og så er der C-formatet, der anvendes til fremstilling af kuverter

C-serien bruges normalt til konvolutter og sikrer, at man kan finde kuverter, der passer i størrelsen til A- og B-formaterne. C-formatet er defineret i standarden ISO 269. Området med C-serieark er den geometriske middelværdi af A- og B-seriens ark af samme tal; for eksempel er størrelsen af et C4 ark middelværdien af størrelsen af et A4 ark og et B4 ark. Det betyder, at C4 er lidt større end A4 og lidt mindre end B4. Den praktiske betydning af dette er, at et brev skrevet på A4 papir passer ind i en C4 konvolut, og både A4 og C4-papir passer ind i en B4 konvolut.

Der findes desuden D- og E- serier, som anvendes i sjældne tilfælde. Herunder kan du se en samlet tabel:

Navn

Størrelse (mm)

Navn

Størrelse (mm)

Navn

Størrelse (mm)

Navn

Størrelse (mm)

Navn

Størrelse (mm)

A0

841 × 1189

B0

1000 × 1414

C0

917 × 1297

 

 

 

 

A1

594 × 841

B1

707 × 1000

C1

648 × 917

D1

545 × 771

 

 

A2

420 × 594

B2

500 × 707

C2

458 × 648

D2

385 × 545

 

 

A3

297 × 420

B3

353 × 500

C3

324 × 458

D3

272 × 385

E3

400 × 560

A4

210 × 297

B4

250 × 353

C4

229 × 324

D4

192 × 272

E4

280 × 400

A5

148 × 210

B5

176 × 250

C5

162 × 229

D5

136 × 192

E5

200 × 280

A6

105 × 148

B6

125 × 176

C6

114 × 162

D6

96 × 136

E6

140 × 200

A7

74 × 105

B7

88 × 125

C7

81 × 114

D7

68 × 96

 

 

A8

52 × 74

B8

62 × 88

C8

57 × 81

 

 

 

 

A9

37 × 52

B9

44 × 62

C9

40 × 57

 

 

 

 

A10

26 × 37

B10

31 × 44

C10

28 × 40

 

 

 

 

 

Vægten på papir

Du har sikkert lagt mærke til, at der står 80 g på almindeligt kopipapir? Og måske endda tænkt, at det virker underligt, da et stykke A4 jo ikke virker til at veje 80 gram… Det gør det heller ikke. Vægten angives ud fra, hvad et A0 vejer. Og da der på et A0 er der plads til 16 stk. A4, så vejer et enkelt stykke A4 kopipapir 5 gram.

Man har brug for at kende vægten på hvert stykke papir, når man fx skal udregne portoudgifter. Men der, hvor man oftest tager stilling til et papirs vægt, er når man vil fastlægge en kvalitet til brug for breve og tryksager. Professionelle firmabreve tager sig bedre ud på 90 g papir end på 80 g. Og til foldere, flyers og flot layoutede salgsbreve mv går man i reglen op i 130-170 g. Omslag / ydersider på rapporter kan blive rigtigt flotte i 200-250 g, mens fx visitkort typisk ligger på 250-300 g.

Skal vi tage en papirsnak?

Hvis du har brug for en guide i papirjunglen, så siger du bare til. Vi fører mange forskellige kvaliteter, størrelser og vægtklasser. Og skal der farve på tilværelsen, så disker vi gerne op hele regnbuen. Ønsker du vejledning? … så skal du endelig ikke tøve med at kontakte os enten på tlf. 7020 5537, eller på mail: info@justmore.dk. Vi sidder altid parat ved telefonen. Måske er du heldig at ramme ind i en kampagneperiode på papir…

Lidt historie

Fordelene ved at basere en papirstørrelse på et aspektforhold på √ 2 blev først noteret i 1786 af den tyske videnskabsmand og filosoffen Georg Christoph Lichtenberg . Formaterne, der blev A2, A3, B3, B4 og B5, blev udviklet i Frankrig på forslag fra matematikeren Lazare Carnot og udgivet til retsvæsenets formål i 1798 under den franske revolution.  I begyndelsen af ​​det 20. århundrede vendte Dr. Walter Porstmann Lichtenbergs idé til et ordentligt system med forskellige papirstørrelser. Porstmanns system blev introduceret som en DIN-standard (DIN 476) i Tyskland i 1922 og erstattede et stort udvalg af andre papirformater. Kilde Wikipedia.

Papiret vi kender i dag blev opfundet af den kinesiske Cai Lun i år 105. Læs mere om dette (og Kommunikationsredskaber gennem tiden) i vores indhold i "Kommunikationsredskaber gennem tiden" her.