Papirstørrelser
– hvordan er det nu liiiige ...?
Alle ved, hvordan et A4-papir ser ud. Det er så indarbejdet i vores almindelige liv, at vi knapt skænker det en tanke. Men ind imellem er vi nødt til at forholde os mere aktivt til papirstørrelser, fx når vi skal have produceret tryksager, skal bestille de relevante konvolutstørrelser eller vil sætte noget i perfekt indramning.
Se vores udvalg af printerpapir her >>
A-formatet er internationalt
Heldigvis er man verden over blevet enige om at tiltræde standarden ISO 216, som giver os de eksakte mål på standardstørrelserne. Det giver præcis de fordele, som standardisering skal; vi taler et ”fælles sprog”, når det kommer til såvel papirstørrelser som alle de øvrige produkter, der knytter sig til anvendelse af papir i praksis. Tænk bare på printere, clipboards, ringbind, tilbudsmapper, makulatorer og hundredevis af andre relaterede dagligdags produkter.
Undtagelser
ISO 216 er bygget op over metersystemet, som er det fremherskende målesystem i verden. Men der er lande, der holder fast i at måle i inches. Det drejer sig især om USA, Canada, Filippinerne og en række sydamerikanske lande. De lande kører derfor også med deres egne formater.
|
Ideen bag A-formatet A-formatet består af en række størrelser fra 0 til 10. Det fungerer sådan, at hver gang, man går et nummer op, betyder det en halvering af den længste side, svarende til at man folder midt på papirets længste side. Dvs. at formlen er bygget op over kvadratrod 2 sådan her:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Her kan du tydeligt se, hvordan størrelserne halveres, hver gang tallet stiger.
A0 har et areal på 1 kvadratmeter Udgangspunktet i metersystemet betyder, at ”nulpunktet” er et A0-ark, der fylder 1 m2. Derfor bliver papirstørrelserne mindre i takt med, at tallene stiger. Hvis du folder et A0 én gang, bliver det til et A1. Når du folder et A1 én gang, bliver det til et A2 og så fremdeles. Mindsker papirspild Endnu en god ting ved at standardisere papirformatet efter denne formel, er at man kan udnytte hver en centimeter på trykkerierne. Når de fleste anvender standardstørrelserne, kan man samle kundernes tryksager i puljetryk, så der ikke går en cm til spilde, når man sætter de store ruller i gang. Så ved at vælge standardstørrelserne er man faktisk også med til at udnytte ressourcerne fornuftigt. Oversigt over papirstørrelser Man kan ofte få brug for at vide, hvor store de forskellige formater er målt i millimeter. Den standardiserede højde og bredde af papirformaterne er et afrundet antal millimeter ud fra, at højden divideret med bredden af alle formater er kvadratroden af 2. Det giver følgende mål:
Papirstørrelserne er angivet som bredde x højde Klik på links ovenfor og kom direkte til printerpapiret i størrelse A3, A4 og A5.
B-formatet er også med i standarden Udover A-formatet har vi også B-formatet. Det er også bygget over metersystemet, hvor B0 er en meter på den korteste led. I forhold til A-serien, så ligger B1 midt mellem A0 og A1 i størrelsen og så fremdeles. Andre størrelser i B-serien er en halv, en fjerdedel eller flere fraktioner af en meter bred. B-serien bruges ikke så ofte i almindeligt kontorbrug, den anvendes typisk i en række særlige situationer. Mange plakater bruger B-seriepapir eller en nær tilnærmelse, som f.eks. 50 cm × 70 cm. B5 er et relativt almindeligt valg for bøger og bruges også til konvolutter og pas. Og så er der C-formatet, der anvendes til fremstilling af kuverter C-serien bruges normalt til konvolutter og sikrer, at man kan finde kuverter, der passer i størrelsen til A- og B-formaterne. C-formatet er defineret i standarden ISO 269. Området med C-serieark er den geometriske middelværdi af A- og B-seriens ark af samme tal; for eksempel er størrelsen af et C4 ark middelværdien af størrelsen af et A4 ark og et B4 ark. Det betyder, at C4 er lidt større end A4 og lidt mindre end B4. Den praktiske betydning af dette er, at et brev skrevet på A4 papir passer ind i en C4 konvolut, og både A4 og C4-papir passer ind i en B4 konvolut. Der findes desuden D- og E- serier disse anvendes i sjældne tilfælde. Herunder kan du se en samlet tabel:
Vægten på papirDu har sikkert lagt mærke til, at der står 80 g på almindeligt kopipapir? Og måske endda tænkt, at det virker underligt, da et stykke A4 jo ikke virker til at veje 80 gram … Det gør det heller ikke. Vægten angives ud fra, hvad et A0 vejer. Og da der på et A0 er der plads til 16 stk. A4, så vejer et enkelt stykke A4 kopipapir 5 gram. Man har brug for at kende vægten på hvert stykke papir, når man fx skal udregne portoudgifter. Men der, hvor man oftest tager stilling til et papirs vægt, er når man vil fastlægge en kvalitet til brug for breve og tryksager. Professionelle firmabreve tager sig bedre ud på 90 g papir end på 80 g. Og til foldere, flyers og flot layoutede salgsbreve m.v. går man i reglen op i 130-170 g. Omslag / ydersider på rapporter kan blive rigtigt flotte i 200-250 g kopipapir, mens fx visitkort typisk ligger på 250-300 g.
|
Lidt historie
Fordelene ved at basere en papirstørrelse på et aspektforhold på √ 2 blev først noteret i 1786 af den tyske videnskabsmand og filosof Georg Christoph Lichtenberg. Formaterne, der blev A2, A3, B3, B4 og B5, blev udviklet i Frankrig på forslag fra matematikeren Lazare Carnot og udgivet til retsvæsenets formål i 1798 under den franske revolution. I begyndelsen af det 20. århundrede vendte Dr. Walter Porstmann Lichtenbergs idé til et ordentligt system med forskellige papirstørrelser. Porstmanns system blev introduceret som en DIN-standard (DIN 476) i Tyskland i 1922 og erstattede et stort udvalg af andre papirformater. Kilde Wikipedia.
