GUIDE
forberedt på kriser
Danmark skal være forberedt på kriser.
I juni 2024 anbefalede forsvarsministeren, at alle husstande har mad og fornødenheder til at kunne klare sig i tre døgn.
Den mest direkte konsekvens af en krise kan være forsyningssvigt. Hvis vi forestiller os, at der ikke er vand i hanen, eller strøm i stikkontakten - hvad gør vi så?
Du kan ikke købe ind, ringe eller gå på internettet i en periode.
Det er det, vi skal forberede os på.
Skrevet af Sophie Askov, JustMore
Indkøb et lager af batterier og gå ikke ned på udstyr
Opbyg dit eget hjemmeberedskab
Når du er ude at handle ind, kan du stille og roligt handle og opbygge et hjemmeberedskab.
I Danmark er risiko- og trusselsbilledet skærpet. Menneskeskabte hændelser som cyberangreb og sabotage er øget, som følge af den forværrede sikkerhedspolitiske situation i Europa. Ligeledes står ekstreme vejrhændelser til at blive hyppigere og mere ekstreme i fremtiden. Det kan også være tekniske problemer, ulykker eller andre hændelser, der har en indvirkning på vores samfund.
Dette er årsagen til, at Beredskabsstyrelsen, og relevante myndigheder, har lanceret råd og anbefalinger til, hvordan private bør forberede sig på kriser.
VÆR FORBEREDT PÅ KRISER
FIND BEREDSKABSSTYRELSENS LISTE
Få styr på dit hjemmeberedskab
I tilfælde af kriser anbefaler Beredskabsstyrelsen, at alle borgere skal kunne klare sig selv i tre døgn. Nedenfor kan du downloade tjeklisten.
HER SER DU LISTENS INDHOLD:
DRIKKEVAND
- 3 liter pr. person pr. døgn
- Evt. også vand til husdyr
MAD
- Mad til tre døgn, der er langtidsholdbart og let at tilberede
MEDICIN OG FØRSTEHJÆLP
- Nødvendig medicin for husstanden
- Førstehjælpskasse
- Evt. jodtabletter for personer under 40 år, samt gravide og ammende
HYGIEJNEARTIKLER
- Toiletpapir
- Hånddesinfektion
- Bleer, bind/tamponer eller andet relevant for din husstand
VARME
- Tæpper, dyner, varmt tøj
ANDRE FORNØDENHEDER
- Powerbank eller batteripakke til din mobiltelefon
- Lommelygte
- Batterier
- Fysiske betalingskort (husk pinkode) og evt. kontanter i mønter og små sedler
- Evt. stearinlys og tændstikker
SÆRLIGE BEHOV
- Er der børn eller ældre i husstanden?
- Bor du udsat ift. f.eks. oversvømmelser?
- Har du alternative transportmuligheder i tilfælde af oversvømmelser?
- Kan du hjælpe eller få hjælp af familie, naboer og venner?
KOMMUNIKATION
- FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller (eller evt. din bilradio)
Find toiletpapir og hav styr på fornødenheder
Det anbefales, at du kan klare dig selv i tre døgn
Hvis der opstår en krisesituation, anbefales det fra Beredskabsstyrelsen, at du kan klare dine egne, og din hustands, behov i tre døgn.
Vi har et trygt og sikkert samfund. Der kan opstå situationer, hvor myndighederne ikke kan hjælpe alle med det samme. Derfor bør den enkelte overveje husstandens situation i følgende situationer:
- Hvordan klarer vi os, hvis strømmen går og vi ikke kan bruge komfur og køleskab?
- Hvad hvis jeg/vi ikke kan købe ind i en periode, eller hvis internettet ikke virker?
Få orden på din førstehjælpskasse og opdater, når du bruger af den
Indkøb lidt ad gangen
Det er fint at købe lidt ind ad gangen. Du kan løbende fylde dit forråd op, når du alligevel køber ind og bruge af maden, så den ikke bliver for gammel. Mad bør opbevares tørt og køligt.
Bestil powerbank og oplader - hav strøm til at holde dig i kontakt
Vær forberedt, be prepared
Det er godt at forberede sig, som myndighederne anbefaler, så vi alle har de ting vi skal have hjemme i tilfælde af en landsdækkende krise.
Der er flere af de ovenstående varer på listen, du kan købe her på sitet.
Har du plads, kan du have dit hjemmeberedskab samlet, enten på en hylde, eller hvis du har en kælder på en lagerreol.