Bica Click-on affaldssortering grundmodel 2x45 liter sort
Se video
Se video
Bica Click-on grundmodel til fleksibel sortering i flere fraktioner
Bica Click-on affaldssortering grundmodel 2 x 45 liter samler to separate sektioner á 45 liter i én kompakt sorteringsløsning. Den samlede kapacitet på 90 liter giver mulighed for at håndtere forskellige typer affald på samme sted.
De to sektioner kan indrettes individuelt med indkast og låg fra Bica Click-on serien. Click-on systemet gør det muligt at montere og udskifte dem uden brug af værktøj, så hver sektion kan tilpasses den affaldstype, der skal indsamles.
Vigtigt: Indkast og låg medfølger ikke og skal bestilles separat. De findes under relaterede produkter og monteres direkte på grundmodellen med Bicas click-on system.
De medfølgende hylder giver yderligere muligheder for opdeling. Ved at reducere størrelsen på fraktionerne kan grundmodellen indrettes med op til fire forskellige sorteringsmuligheder. Der kan også anvendes inderbeholdere, hvis der eksempelvis skal indsamles affald, som kan beskadige en almindelig affaldspose.
Tøm poserne direkte gennem fronten
Grundmodellen har frontdøre med soft close, som giver adgang til affaldsposerne fra forsiden. Ved tømning kan poserne derfor trækkes ud gennem fronten i stedet for at skulle løftes op gennem toppen af beholderen.
Integrerede poseholdere sørger for, at poserne bliver siddende korrekt under brug. Kombinationen af frontadgang, poseholdere og de medfølgende hylder gør det samtidig nemt at indrette og håndtere de enkelte sektioner.
Bag soklen er der monteret skjulte hjul, så grundmodellen kan flyttes efter behov. Der medfølger desuden et magnetisk vægbeslag, som affaldsløsningen skal fikseres til.
Byg sorteringsløsningen om med nye indkast og låg
Click-on systemet gør det muligt at ændre affaldssorteringen, hvis behovet udvikler sig. De eksisterende indkast og låg kan tages af og erstattes med andre kompatible varianter, mens grundmodellen fortsat anvendes.
Du kan dermed ændre både typen og antallet af affaldsfraktioner uden nødvendigvis at skulle investere i en helt ny sorteringsstation. Ønskes sensorbetjening, skal der vælges et kompatibelt løftelåg med gasdæmper.
Grundmodellen er fremstillet af 1,3 mm pulverlakeret stål, beregnet til indendørs brug og certificeret med EU Ecolabel.
- Produktmodel: Grundmodel 2 x 45 liter
- Produktgruppe: Bica Click-on
- Kapacitet: 2 x 45 liter
- Samlet kapacitet: 90 liter
- Mulighed for opdeling: Op til 4 sorteringsfraktioner med hylder
- Materiale: Pulverlakeret stål
- Materialetykkelse: 1,3 mm
- Mål (H x B x D): 85 x 42,5 x 30 cm
- Indkaststørrelse (D x B): 19 x 15 cm
- Bruttovægt: 27,11 kg
- Udskifteligt indkast og låg: Ja
- Indkast og låg medfølger: Nej – bestilles separat
- Kompatibel med sensor: Kun ved valg af løftelåg med gasdæmper
- Frontdør med soft close: Ja
- Poseholder: Ja
- Inderbeholder mulig: Ja
- Skjulte hjul: Ja
- Justerbare fødder: Nej – tilkøbes
- Fodpedal: Nej
- Hylder inkluderet: Ja
- Montering af hylde: Ja – 3 niveauer
- Magnetisk vægbeslag: Ja
- Anvendelse: Indendørs
- Valgfri RAL farve: Ja – mod merpris
- Certifikat: EU Ecolabel
- Farve: Sort
Brug Piktogrammer sammen med de valgte indkast, så de forskellige affaldsfraktioner bliver lette at identificere.
