Få en guide, der hjælper dig med viden og løsninger til miljømæssig forsvarlig affaldshåndtering i virksomheden. Lær hvordan du nemt affaldssorterer. På den måde kan mere affald blive genanvendt til fremstilling af nye produkter.
Hvis du er i tvivl om, hvilke spande affaldet skal i, får du en udførlig guide her med kildesortering og affaldssystemer.
Skrevet af Sophie Askov, JustMore
Hvis vi affaldssorterer mere, bliver der mindre behov for forbrænding på forbrændingsanlæggene rundt omkring i landet. For, at det er muligt at genanvende en høj del af affaldet, er det vigtigt at have en høj kvalitet på de indsamlede fraktioner. Det betyder, at vi skal kildesortere korrekt.
For at kildesortere korrekt er det vigtigt at have de rigtige remedier, altså affaldssystemer og kildesorteringsspande. Og her kommer vi dig til undsætning med et stort sortiment og hjælper dig i gang med viden.
Vi har lavet tre sider om affaldssortering, hvoraf dette er den ene. De to andre handler om:
Vi skal sortere affald i ti forskellige fraktioner. Her kan du læse om hver fraktion, så du nemt kan se, hvad der hører til i de enkelte affaldsspande.
Guiden hjælper med at blive mere bevidste om korrekt affaldssortering. Du får konkrete tips og tricks, der gør det lettere at sortere rigtigt, hver gang.
Miljøstyrelsen er i sit materiale kommet med tre gode grunde til, at affaldssortering nytter. Det er sund fornuft at genanvende ressourcer.
Ligesom privat, i indkørslen eller i lejligheden, kan det med at finde plads til de mange beholdere godt skabe hovedbrud. Men det behøver det ikke nødvendigvis. Det kræver noget af indretningen at skulle implementere sortering af ti forskellige typer affald. I skal finde ud af, hvor mange typer affald I genererer i de forskellige lokaler, samt sætte spande op til det. Har I lidt affald, så sæt små spande op og større til det I har meget af.
I kan sætte et skraldespandsmøbel op, der kan udbygges med magneter, hvor der er de spande I har brug for, f.eks. en øvre og nedre. Vælg spande, der er lette at tømme, i pænt design. I behøver ikke have de ti spande stående overalt i virksomheden.
Stil kildesorteringsstationer til de fraktioner I ikke benytter så tit et sted, der letter tømningen, når der er rengøring. Hvis I stiller spanden til restaffald længst væk, bliver den ikke længere den lette løsning. Det er nemmest at smide affald ud i restbeholderen, hvis tvivlen opstår. Gør det let at vælge rigtigt og svært at tage det 'lette', men forkerte valg.
Få her en tjekliste fra Miljøstyrelsen I kan bruge, når I skal implementere affaldssortering. I kan få medarbejderne til at føle større ejerskab, når enkelte tildeles opgaven som affaldsansvarlig, med ansvar for at tømme affaldsspande. Arbejdsbyrden bliver mindre, når I er flere, der deles om den.
Poser/sække til jeres affald skal være i den korrekte størrelse, så det passer til typen af affald og spand.
Vi tilbyder bioposer, poser med omtanke for miljøet, ekstra stærke poser m.m. Find et stort udvalg af poser til spande.

Der er i regeringen, samt med et bre dt flertal i Folketinget, indgået en aftale og vision om en klimaneutral affaldssektor i 2030. Det betyder langt mindre forbrænding og langt mere genanvendelse.
Vi danskere skal sortere og genanvende mere affald og forbrændingsanlæggene rundt omkring i landet skal importere og forbrænde markant mindre.
Aftalen betyder, at 80% af den danske plast skal være udsorteret fra forbrændingen i 2030.
Danskerne skal sortere affald i hjemmet, og på arbejdspladsen, på samme måde i alle kommuner er planen.
FN har lavet 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. I 2017 lavede regeringen en handlingsplan for at følge op på den.
Hvert mål har delmål og verdensmål nummer 12 går ud på at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. Delmål 12.5 siger, at inden år 2030 skal affaldsgenereringen reduceres væsentligt, gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.
Arbejdspladser har siden den 31.12 2022 skulle sortere husholdningslignende affald som led i, at Danmark lever op til delmål 12.5.
Private og offentlige virksomheder skal bruge de samme piktogrammer til indsamlingsbeholdere til husholdningslignende affald. På den måde bliver piktogrammerne ens, både når du er på job og derhjemme. Sæt piktogrammer på spande og affaldsstationer, så alle medarbejdere let kan se, hvilken type affald, der skal smides i hvilken spand.
Køb selvklæbende piktogrammer og sæt dem let på de nye spande.
Vi tilbyder magnetiske rammer, indsæt piktogrammet på spanden eller sæt rammen op på en væg bagved. Bestil Durable duraframe rammer og indsætte piktogrammet i disse.