Akustik har stor betydning for dit arbejdsmiljø. I de åbne kontorlandskaber og storrumskontorer er der særligt brug for at forbedre akustikken.
Når et lokale er akustisk godt, betyder det, at du kan arbejde koncentreret og uforstyrret, hvilket påvirker arbejdsmiljøet positivt. Det har betydning for trivsel og produktivitet i takt med, at motivationen til at præstere og dit velbefindende øges.
Skrevet af Sophie Askov, JustMore

Hvis I kan nikke genkendende til bare ét af punkterne, er det et tegn på, at akustikken bør forbedres. Talestøj kan dæmpes med skærmvægge og bordskærme. Online møder og fysiske møder, hvor I er færre samlet kan afholdes i mødebokse eller telefonbokse. Start med at identificere jeres største støjkilde og vælg den løsning, der skaber ro dér, hvor behovet er størst.
Støj stresser og forstyrrer os, når vi arbejder. Det påvirker vores indsats og vores generelle velbefindende. Det er forskelligt, hvor meget støj, der skal til for, at det er generende og hvor lydfølsomme vi hver især er.
Opfattelsen af støj er subjektiv og er afhængig af forskellige ting, eksempelvis vores sympati og tolerance over for forstyrrende kollegaer, helbredstilstand, stressniveau og aktuel aktivitet.
Eksempler på støj kan være kollegaer, der taler i telefon eller taler med hinanden, maskiner der kører, eksempelvis en makulator, kaffemaskine, printer, køkkenmaskiner, stole der køres hen ad gulvet, et skab der smækkes, døre der åbnes og lukkes, ventilation, støj fra trafik, hosten, en radio osv. Støj er allestedsnærværende og der er mange kilder til støj.
Støj kan påvirke vores helbred og give hovedpine, søvnforstyrrelser, højt blodtryk og stressreaktioner.
Når vi arbejder et sted, hvor der er dårlig akustik, forringes vores koncentration og opmærksomhed. Vi er mindre effektive, vi laver flere fejl og er længere tid om arbejdet, når der er en tiltagende støj.
Et højt støjniveau har også betydning for, hvordan vi løser opgaver. Komplekse opgaver kræver en højere grad af koncentration og dermed mere ro.
Har I faglige eller sociale snakke, kan I tage dem i et mødelokale, frem for ved skrivebordet, så det ikke generer de øvrige i lokalet.
Er du meget generet af lyde, vil tastelyde fra tastatur og mus måske genere dig. Chiclet tastaturer, de varianter, der ikke er mekaniske, er de typer, som larmer mindst.
Det er vigtigt at have et aflukket printer- og kopirum, så der ikke står en kopimaskine / printer og summer eller larmer i det rum, der arbejdes i. Stil alle jeres maskiner i samme rum, selv makulatoren. Det er desuden maskiner, der afgiver varme, så ventilationen er vigtig. Her kan I i fred og ro bruge el-hæftemaskine og gøre dokumenter klar, klikke med brevordnere og lave præsentationer med videre.
Det er vigtigt at have en snak på arbejdspladsen, og i afdelingen om, hvornår støj er generende for den enkelte, i hvilke situationer, samt hvilken adfærd, der udløser den. Det er vigtigt, at alle er inddraget. Alle er forskellige og har forskellige opfattelser af støj, samt grænser for, hvornår det er for meget.
I kan lave leveregler / adfærdsregler for:
Vi giver nemme håndgribelige tricks til, hvordan du kan justere småting og få et bedre lydmiljø - og dermed også et bedre arbejdsmiljø.
Refleksioner kommer fra loft, vægge og gulv, når nogen taler i et rum. Er du tæt på den, der taler, omkring en til to meter fra hinanden, er den direkte lyd dominerende. Er I længere fra hinanden, er det refleksionerne, der er dominerende. Derfor betyder overflader i et rum meget for, hvordan vi oplever akustik.
Når absorberende elementer skal placeres, er det ikke tilfældigt, hvor i lokalet de skal placeres. Den modtagne og udsendte lyd absorberes og dermed reduceres, hvis der er kraftigt absorberende flader tæt på arbejdspladsen. Omvendt gælder det, at lyden forstærkes, hvis der er reflekterende flader tæt på arbejdspladsen. Det generelle lydniveau dæmpes, hvis I sætter absorberende plader på væggene. Det kan være en god plan at kombinere med absorption på vægge og skillevægge, samt afskærmning inde i storrumskontoret.
Placering af møbler har en betydning for støjen, sæt åbne reoler eller absorberende skærme tæt på arbejdspladsen for at reducere lyden. Sætter I omvendt reflekterende skabe, skærme, vægge eller bagsiden af en reol tæt på, får I forøget støjen. Bløde stofbetrukne møbler som loungemøbler, sofaer, lænestole, puffer med mere, kan have god absorption, fordi de er bløde og dermed medvirkende til at stoppe lyd.
De lydabsorberende skærme afskærmer lyden mellem to arbejdsstationer. Der skal være lydabsorberende materiale tæt på lytteren eller den støjende arbejdsstation. Skærmen / skærmene skal være højere end sigtelinjen, mellem modtagers øre og talers mund, når I sidder ned og gerne 2/3 af loftshøjden. Det er muligt at sætte flere skærme sammen for at opnå god dæmpning af lyden. Tjek, at loftet også er absorberende.
Har I flotte glasvægge på kontoret, der adskiller kontorer eller mødelokaler, så det hele er lyst og venligt? Tanken er at opnå lydisolation og få mere ud af dagslyset og det er de gode til. Det ser også godt ud, samt er meget moderne.
Ulempen er, at glasset reflekterer lyd kraftigt og derfor øges lyd fra støjkilder i rummet. Normalt sættes ikke absorberende (dvs bløde) møbler foran glasvægge, hvilket også er med til at forøge støjen i lokalet.
Trægulve og linoleum kan være lettere at rengøre fremfor tæpper, derfor er hårde gulve gode for indeklimaet i virksomheden. Hårde gulve absorberer ikke lyd. De tæpper, der bruges på kontorer, absorberer ikke de dybe toner og derfor er effekten ikke så stor. Lyden af fodtrin i det lokale du er i, kaldes trommelyd og kan ikke undgås med træ- og linoleumsgulve.
Når du indkøber lydabsorberende hjælpemidler skal du se på høje og lave frekvenser. Lyse toner har høje frekvenser og dybe toner har lave frekvenser.
Det er vigtigt at se på, hvad du har behov for og om de lydabsorbenter du har kig på, absorberer de høje eller lave frekvenser.
Ifølge Arbejdstilsynet har lydbafter, der hænges ned fra loftet, ringe absorption ved lave frekvenser. Det gælder også absorbenter monteret direkte på loft og vægge. En absorbent placeret foran en væg giver derimod en god absorption af lavfrekvent støj.
De fleste, der generes af støj på kontoret, sidder på storrumskontor, frem for solokontor.
Der er forskel på arbejdspladser, er det en fordybelses- og koncentrationsarbejdsplads eller en kommunikationsarbejdsplads? Rykker I plads på kontoret, alt efter hvilket arbejde I sidder med, eller har I faste pladser?
Er værkstedet, kontoret eller arbejdspladsen indrettet til det arbejde I sidder med? Der er forskel på om arbejdet, der udføres, kræver en høj grad af koncentration, eller om I samarbejder meget, og derfor også taler en del i løbet af dagen, eller om det er en kombination.
I kan indrette kontorer til de medarbejdere, der har fordybelseskrævende arbejde og kræver en høj grad af koncentration. Det giver en øget arbejdsglæde, effektivitet og trivsel, frem for at sidde i et støjende storrumskontor.
En anden model er at indrette en del af storrumskontoret akustisk adskilt fra de andre arbejdspladser. Her kan I sætte skærmvægge eller skillevægge op og afgrænse pladsen og få en bedre akustik. Sørg for, at det er langt fra døre, der ofte åbnes, eller en gangvej, hvor kollegaer går forbi og naturligt stopper op for at snakke.
Arbejder I i grupper, projekter eller i teams, hvor kommunikation er en vigtig del af dagligdagen, er det også godt at kunne arbejde i møderum eller adskilte områder, afskilt fra de øvrige skriveborde, hvor der er fokus på akustik.
Mood Fabric Mobile er en lydabsorberende skrivetavle. Tavlen har låsbare hjul, hærdet optisk glas og stofbeklædt bagside. Tavlen fås i tre størrelser, med 45mm lydabsorberende fyld. Vælg mellem 15 farvekombinationer. Glasset er magnetisk, skriv og hæng papirer op med ekstra stærke magneter.
Du kan bruge lydabsorberende indretningselementer og lave arealplanlægning og derved opdele det store rum til mindre rum. Sæt fritstående skærmvægge op. Skærmvæggene har et lydabsorberende tekstilmateriale på en, eller begge sider, og kan flyttes rundt som det passer jer. Gulvskærmene bliver en flytbar del af indretningen, ud over, at de aktivt absorberer lyd. Lydabsorbenter fås også til skriveborde, kaldet bordskærme, og tavler til ophæng på væg.
Der er desuden væghængte whiteboards med lydabsorberende egenskaber, så som Lintex Akustik. Det tager de lave frekvenser.
Møblernes betydning i indretningen
Overfladen på møbler har en betydning for optagelsen af lyd, derfor bruges slidsede eller perforerede overflader ved skydedøre, skabsdøre og rullejalousier med mere. Møbelpolstring tager imod lyd og derfor kan store møbler som loungesofaer have en støjdæmpende effekt.
Der er mange arbejdspladser og kontorfællesskaber, hvor der er glasvægge. Det efterlader ikke meget plads til fortrolige samtaler, møder med kunder eller private opkald.
Med en muteboks kan I afholde møder og samtaler i lydisolerede rum. Du er afskærmet fra kollegaernes støj og kan koncentrere dig om mødet. Vi har telefonbokse og mødebokse med glasfront, hvor I kan sætte jer ned og holde møde i ro.
Boksene er fremstillet af flere lag lydisolering, hvilket fremmer produktiviteten, da du er uforstyrret. Du kan også tage din computer med derind, hvis du har en opgave, der kræver særlig koncentration. Placer boksen i storrumskontoret og hold møder eller telefonsamtaler i et lydisoleret lokale. Sid komfortabelt i en boks med plads til op til fire personer.Vi tilbyder