Læs her om de nye krav til affaldssortering i erhvervslivet. Få viden om, hvilken betydning det har for din virksomhed. Den nye ændring har kun betydning for erhvervsaffald.
Der er kommet en revision af affaldsbekendtgørelsen. Der er nye krav til, hvilke affaldsposer, der skal bruges til affald, som sendes til forbrænding.
Skrevet af Sophie Askov
Den 1. juli 2025 trådte nye regler i kraft. Alle virksomheder pålægges at bruge klare plastsække til brandbart restaffald, der skal sendes til forbrænding.
Det indbefatter:
Formålet er at forbedre gennemsigtigheden i affaldshåndteringen. Derigennem sikres, at genanvendelige materialer ikke ved en fejl kommer til forbrænding.
Det er fra den 1. juli 2025 ikke tilladt at bruge sorte, eller uigennemsigtige, poser til restaffald.
Der skal fortsat smides madaffald i godkendte bioposer, eller særskilte beholdere. Det afhænger af den lokale affaldsordning.
Siden den 1. januar 2025 har forbrændingsanlægget skullet afvise affaldslæs, der indeholder en betydelig mængde genanvendeligt materiale. Derfor gør brugen af klare plastsække det meget lettere for anlæggene at inspicere affaldets indhold visuelt. Det sikrer korrekt sortering og optimal genanvendelse.
For at sikre korrekt inspicering af affaldet, kommer de nye krav den 1. juli 2025, der er obligatorisk for virksomheder, om at bruge klare plastsække til brændbart affald.
Afvisningen indberettes til Miljøstyrelsen, som så kan udføre kontrol hos de ansvarlige virksomheder, hvor affaldet kommer fra. I de fleste tilfælde vil affaldet stadig blive brændt.
Forbrændingsanlæggene er blevet pålagt at intensivere modtagekontrollen af det modtagne affald.
Har I sorte affaldsposer i virksomheden, skal de bruges inden den 1. juli 2025, eller benyttes på anden vis.
Læs her revision af affaldsbekendtgørelsen. Den handler om poserne, der skal bruges til forbrændingsaffald.
Der har siden 1. januar 2025 været skærpet krav til affaldstilsyn, og tilsynet er intensiveret. Din virksomhed kan derfor blive udtaget til kontrol. Dette indebærer både administrative og fysiske tilsyn for at sikre korrekt affaldshåndtering. Tilsynet er 100% gebyrfinansieret.
Hvis ikke du allerede nu har styr på affaldssortering i virksomheden, er det nu I skal rykke.
Du kan læse mere om korrekt affaldssortering og de ti affaldsfraktioner her.
Kravet gælder affaldsproducerende virksomheder, der afleverer emballeret erhvervsaffald til forbrænding. Siden den 1. juli 2025 skal dette affald være emballeret i klare plastsække. Kravet gælder også, når virksomheden er tilmeldt en kommunal indsamlingsordning for husholdningslignende erhvervsaffald. Den nye regel er rettet mod erhvervsaffald. Private husstande skal fortsat følge kommunens lokale regler for affaldssortering og aflevering på genbrugspladsen.
Klare plastsække skal bruges til emballeret erhvervsaffald, der skal sendes til forbrænding. Det kan blandt andet være beskidte servietter, pizzabakker med madrester, engangsservice, som ikke kan genanvendes, og plastikemballage med madrester, der ikke kan skylles ren. Det afgørende er, at affaldet er sorteret som restaffald til forbrænding. De klare affaldssække gør det muligt for forbrændingsanlægget at kontrollere indholdet og opdage materialer, som i stedet skal sorteres til genanvendelse.
Papir, pap, glas, metal, plast og andre materialer, der er egnede til genanvendelse, skal fortsat sorteres i de relevante affaldsfraktioner. Kravet om klare affaldssække ændrer derfor ikke virksomhedens pligt til at sortere affaldet korrekt. Madaffald skal som udgangspunkt sorteres særskilt i godkendte bioposer eller i beholdere, der passer til den lokale affaldsordning. En klar sæk gør ikke fejlsorteret affald lovligt.
Miljøstyrelsen vurderer, at betegnelsen klare plastsække skal forstås som ufarvede sække, hvor indholdet kan ses. Sækken behøver ikke at være fuldstændig glasklar, men den skal være tilstrækkeligt gennemsigtig til, at forbrændingsanlægget kan vurdere indholdet. Klare affaldssække må gerne være fremstillet af genanvendt plast. Hos JustMore finder I flere klare affaldssække af genanvendt LDPE-plast, så I kan vælge en sæk, der både passer til affaldet og virksomhedens affaldsbeholdere.
Et forbrændingsanlæg skal kunne vurdere, om et affaldslæs indeholder materialer, der burde være sorteret til genanvendelse. Hvis kontrollen ikke kan gennemføres, fordi affaldet er emballeret i sorte, farvede eller andre uigennemsigtige sække, kan affaldslæsset blive afvist. Afvisningen kan blive indberettet til Miljøstyrelsen og føre til kontrol af den virksomhed, som affaldet stammer fra. I bør derfor sikre, at de relevante affaldsbeholdere er forsynet med klare plastsække, og at medarbejderne ved, hvilke typer affald der må lægges i dem.