Hvad er god kontorbelysning? 
Viden om belysning

God kontorbelysning er meget mere end blot en pære i loftet eller bordlampe. Den rette belysning kan øge både produktiviteten og trivslen markant i løbet af arbejdsdagen. Når du vælger skrivebordslamper til kontoret, handler det om at skabe de optimale lysforhold til både koncentration og komfort hele dagen.
Når lyset planlægges rigtigt og du kombinerer dagslys, grundlys og målrettet skrivebordsbelysning, får du en mere effektiv arbejdsdag. Det gør en stor forskel at vælge de rigtige kontorlamper og skrivebordslamper til din arbejdsplads.

Af Sophie Askov, JustMore

Køb nemt lamper til hele virksomheden ét sted - hos JustMore
Find skrivebordsbelysning, så du ikke arbejder i halvmørke

Hvilken betydning har kontorbelysning på arbejdsmiljøet?

Arbejdslys handler ikke kun om at “kunne se”. Det handler om at kunne se komfortabelt og konstant, hele dagen. Dårlige lysforhold øger belastningen på øjne og krop, mens godt lys understøtter koncentration, præcision og trivsel. Arbejdstilsynet understreger, at belysningen på faste arbejdssteder skal være egnet til arbejdsopgaven.

Hvorfor er god belysning på kontoret vigtig?

Lys påvirker både din energi, dit humør og din evne til at fokusere. For lidt lys kan give trætte øjne, hovedpine og koncentrationsbesvær, mens for meget eller forkert lys kan skabe blænding og gener. En kontorlampe, der er placeret korrekt, og som afgiver et passende lysniveau og farvetemperatur, kan forebygge mange af disse udfordringer.
Når du arbejder ved en computerskærm, stiller det særlige krav til skrivebordsbelysningen. Lyset skal være rettet og justerbart, så du undgår refleksioner i skærmen og samtidig får tilstrækkeligt lys på dokumenter, tastatur og arbejdsflade. Her er en skrivebordslampe med LED et oplagt valg, den er både energibesparende og behagelig for øjnene.

Bestil nemt kontorlamper og skrivebordslamper til dit behov

Hvilke typer af kontorlamper bør du have på arbejdspladsen?

Bestil skrivebordslamper til erhverv og hjemmekontor

Start med grundlys, der fordeler lyset jævnt i rummet, fx op-/nedlys (up / down lamper), som giver en behagelig lysfordeling og dæmper kontraster mellem skærme og omgivelser. Supplér med skrivebordsbelysning tæt på opgaven, så du kan finjustere lys på mappe, papirer og tastatur uden at skrue hele rummet op.
Den ideelle kontorbelysning består typisk af en kombination af generel belysning og lokal opgavebelysning.

  • Loftlamper giver et ensartet grundlys i rummet. Det er vigtigt, at lyset herfra er diffust og ikke kaster hårde skygger. 
  • Skrivebordslamper skal placeres, så du ikke får genskin på din skærm. Den skal have en højde så du får et behageligt arbejdslys og samtidig får lys på skrivebordet. 
  • Standerlamper er et godt supplement, hvis der er behov for ekstra belysning i et hjørne, mødelokale eller loungeområde. Flere modeller har fleksible arme og kombinerer både opadrettet og nedadrettet lys.

Hos JustMore finder du et stort udvalg af energivenlige kontorlamper, der kan sammensættes efter behov. 

Køb let kontorlamper hos JustMore

Farvetemperatur og lysstyrke
- hvad er vigtigt? 

Lys måles blandt andet i lumen (lysstrøm) og kelvin (farvetemperatur). Til kontorarbejde anbefales en farvetemperatur på omkring 4.000 Kelvin, det giver et neutralt hvidt lys, der minder om dagslys og er ideelt til koncentration.
For lav farvetemperatur (varmt, gulligt lys) kan virke trættende i længden, mens for høj farvetemperatur (koldt, blåligt lys) kan virke klinisk og hårdt. Det handler om at finde balancen. Det kommer også an på dine arbejdsopgaver og graden af koncentration. 
Som tommelfingerregel skal almindeligt kontorarbejde som læsning, skrivning og skærmarbejde have omkring 500 lux på arbejdsområdet. Omgivelser og gange ligger lavere, mens særligt krævende, detaljerede opgaver kan kræve 1000 – 1500 lux. Lysniveauet skal passe til opgaven målt der, hvor arbejdet udføres.
I kan overveje lamper med lysdæmpere, så I selv kan justere lysniveauet i løbet af dagen. 

Find kvalitets skrivebordslamper med hurtig levering hos JustMore

Sådan vælger du skrivebordslampe

Se vores skrivebordslamper

Vælg en skrivebordslampe med justerbar arm og asymmetrisk lysfordeling, så lyset rammer arbejdsfladen og ikke generer dine øjne. 
Kig efter CRI ≥ 80 (gerne højere, hvis du arbejder med farver), du får en jævn lysstyrke uden flimren. Vælg om lampen skal være stationær med flytbar fod eller med klemmeløsning. 
Lampen placeres i venstre side for højrehåndede (og omvendt for venstrehåndede). På den måde mindsker du skygger på papiret og får et mere afslappet synsfelt.