FÅ Viden om belysning til erhverv
Hvad er vigtigt at tænke på, når du skal købe kontorlampe til skrivebordet til dig selv eller til andre på arbejdspladsen? Læs her om alt du skal tænke over, når du skal investere i nye lamper.
Gode lysforhold mindsker risikoen for unødige problemer med hovedpine, ondt i nakke og skuldre. Det skyldes, at kroppen forsøger at kompensere for de dårlige lysforhold ved at spænde musklerne. Læs her om belysning og kontorlamper og find let den lampe du har brug for.
Skrevet af Sophie Askov, JustMore. Lavet i samarbejde med Matting.
Find let din nye skrivebordslampe - opgrader kontoret
Indret dig rigtigt med lys
En kontorlampe har flere funktioner. En lampe gør, at du kan se det du sidder og arbejder med. Men lige så vigtigt, så opstår der gener, hvis du sidder i dårligt oplyst rum. Med den rigtige lampe undgår du:
- Hovedpine
- Ondt i skuldrene
- Ondt i nakken
Det kan skyldes, at dine øjne kompenserer ved at spænde musklerne, fordi der er dårlige lysforhold ved din arbejdsstation. Derfor er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt med lys.
Der skal være vinduer / sollys i lokalet - det er et krav fra arbejdstilsynet. Stil hæve-sænke skrivebordet vinkelret på vinduet, så skærmen ikke udsættes for direkte sollys og sørg for ikke at have skarpt lys bag skærmen. Det er en dårlig idé at sidde i et mørkt rum, der kun er oplyst af computerens lys. Det skyldes, at kontrasten er for stor for dine øjne og det er ikke behageligt for dem.
Det er også vigtigt ikke at have dit skrivebord placeret lige under loftslampen, da det giver genskin og reflekser i bordpladen og skærmen. Lyset du arbejder ved, skal være tilpasset dig, det skal ikke flimre eller blænde.
Hvad er LED lys?
LED er en forkortelse for Light Emitting Diode. I pæren sidder en diode, der omsætter strøm til lys. Den lyser i længere tid uden at bruge nogen særlig varme og derfor kan du bruge din LED-pære i mange timer. LED-pæren er en energibesparende teknologi, sammenlignet med de glødepærer vi tidligere har brugt. Det skyldes, at en glødepære brugte ca. 10% af energien på at lave lys og 90% på at generere varme. LED-pæren udskiller ikke varme, som glødepæren gjorde, og derfor kan den placeres uden omtanke for, om der er brandfare, hvis den er for tæt på andre genstande.
De almindelige glødepærer blev forbudt i EU i 2012. Økonomi har gjort, at mange har skiftet dem ud med LED. Den er mere økonomisk i brug, du kan sætte 10 gange så mange 60 watt LED-pærer op, i forhold til de traditionelle glødepærer, uden at forbruge mere strøm. Hver gang du skifter en enkelt glødepære ud til en LED-pære, sparer du i gennemsnit 125 kroner årligt på strømregningen. LED-pæren kan klare flere stød og slag, end en glødepære.
LED-pæren er også miljømæssigt et bedre valg, fordi den ikke indeholder kviksølv. Miljøstyrelsen anbefaler LED-pærer frem for sparepærer, da de bruger mindre strøm, har en længere levetid og tænder uden forsinkelse. Det er vigtigt, at du afleverer dine pærer til genanvendelse. Der er forskel på reglerne, alt efter hvilken kommune du bor i. Ofte skal de i en særlig lyskilde fraktion, sammen med lysstofrør, og visse steder som farligt affald. Tjek, hvilke regler der gælder på din nærmeste genbrugsstation.
Fordele ved at skifte til LED pærer
Når du tænder for en LED-pære, tænder lyset omgående. Du kan finde LED-pærer med og uden dæmpning. De har en meget lang levetid, hvilket er med til at gøre dem mere miljørigtige. Mange af pærerne har en levetid på 15.000 timer. Det svarer til 30 år, hvis du har lampen tændt 2,7 timer om dagen.
Hvad bruger man lumen til?
Med en LED-pære kan man måle lumen, der er den mængde lys pæren udsender i 360 grader, også kaldet lysstrøm.
Tidligere ville vi måle glødepærens kapacitet og målte watt for at beskrive dens lysstyrke. I stedet fik man dens energiforbrug og det er ikke det samme.
Køber vi i dag en lampe med LED-pære, eller kontorlamper med integreret LED, er det fordi vi har brug for lys og ikke lumen.
Sådan indstiller du din kontorlampe korrekt
Placer din skrivebordslampe, så du undgår blænding. Lyset skal komme ind fra under din øjenhøjde. Du får mest ud af din lampe, hvis lyset er koncentreret om dit arbejdsområde på bordet. Indstil lampehovedet ca. 35-40cm over bordpladen, alt efter din højde og 50cm fra computerskærmen. Så kommer lyset ind fra siden og du undgår refleksioner. Undgå et skrivebord med en blank overflade, da det giver genskær.
Hvad er symmetrisk og asymmetrisk belysning?
En asymmetrisk belysning giver en retningsbestemt lysfordeling, belysningen fokuserer derfor på et bestemt område. For at opnå bedst lysindfald (skygger) anbringes lampen på venstre side for en højrehåndet person og omvendt. Det asymmetriske lys har en reflektor, der fungerer ligesom et spejl, hvorved lysstrålerne koncentreres, uden at sprede sig i alle retninger. Asymmetrisk belysning retter lyset i en bestemt retning, hvorpå du undgår uønsket blænding og lysforurening reduceres. Omvendt med symmetrisk belysning udvider lysstrålerne sig ligeligt i alle retninger.Hvad er lumen?
Lumen er det lys som lyskilden udsender i 360 grader. Tallet Lux er hvor meget lys, der rammer et bestemt område. Det vil sige, hvor kraftigt en given flade er belyst, hvor lumen er den totale mængde lys en lyskilde udsender. 1 lux svarer til 1 lumen pr m².
Hvad er forskellen på lux og candela?
Når du vil måle belysningen i en bestemt retning, bruges candela(cd/l), der betyder (voks)lys på latin. Der er en væsentlig forskel i forhold til lux-enheden, candela er den lysmængde en lyskilde afgiver i en given retning og lux er den mængde lys der rammer en begrænset flade.
Lad os antage du hænger en pære op over et bord i en given højde. Pæren har en candela på 100 og den kraft den belyser bordet med, svarer til et lux-tal på 100. Nu hæver vi lampen fem meter. Pæren vil stadig lyse med 100 candela. Bordet vil ikke være så kraftigt belyst fordi det er længere væk og derfor er lux-tallet lavere end de 100.
Hvad er Kelvin?
Kelvin er pærens farvetemperatur, der angiver pærens lysfarve.
Ønsker du koldt lys, klart hvidligt eller blåt skal du gå efter så mange kelvin som muligt.
I supermarkeder, på værksteder og inden for landbruget bruges der omkring 4.500 – 6.000 kelvin.
Til private hjem, hvor det gerne må være hyggeligt og rart, det vil sige et varmere og mere behageligt lys, er en pære med 2.500 – 3.000 kelvin rart.
Til butikker og kontorer er det oftest anbefalet at vælge 3.000 – 4.500 kelvin.
Hvad betyder RA?
RA er farvegengivelse, dvs. hvor godt vi oplever den oprindelige farve. Det er en målemetode, hvor man måler en lyskildes evne til at gengive objekters farver, når vi sammenligner med naturligt sollys. Ra er ofte et synonym for CRI. Ønsker du en længere forklaring kan du læse den nederst på vores side om kontorlamper her.
100 CRI svarer til almindeligt dagslys og det gælder som med så meget andet, at jo højere score, jo bedre er det. Du får en god pære, når den er på 80 eller derover.
Dansk standard, basiskrav til kontorbelysning
Dansk standard er en lang række definerede retningslinjer for belysning, der gælder indendørs arbejdspladser. Vi springer de lange beskrivelser over. Man kan ikke bare købe en dyr designerlampe og så er den hellige grav velforvaret. Så let er det ikke, for den kan ofte for lidt og en billig kontorlampe kan til tider for meget.
Skrivebordslampen bør komme fra en godkendt producent og leve op til de gældende krav:
1
LED for lavest muligt energiforbrug
2
2-leddet arm for optimal rækkevidde
3
Lysdæmper til justering af lysstyrken
4
Timer – energibesparende
5
400 LUX i en højde af ca. 40cm over bordhøjde for godkendt oplyst område
6
2.700 – 3.500 Kelvin for godkendt farvetemperatur/CCT justerbar
7
Min. 80 RA for godkendt farvegengivelse
8
Justerbart lampehovede / asymmetrisk lys
Derfor skal du have nye lamper, jo ældre du bliver
I løbet af livet skifter vi behov for, hvilket arbejdslys vi hver især har behov for. Det vil sige et barn og en person på 20 år har ikke brug for det samme, og det har en person på 30 år og 50 år heller ikke. Synet har ikke den samme evne til at fokusere, linsen i øjet er ikke så fleksibel, når vi bliver ældre, fordi den bliver mere stiv og tykkere i takt med, at dåbsattesten viser flere år.
En 60-årig modtager halvt så meget lys på nethinden som en 20-årig. Derfor skal de to kollegaer ikke sidde ved den samme kontorlampe, men der skal købes individuelle lamper tilpasset den fase af livet medarbejderen er i. Stort set alle over 50 år har brug for mere lys, når der læses. Nogle bliver mere sensitive overfor lys med alderen, derfor er det individuelle lys vigtigt.
Den optimale lampe kan justeres efter den opgave du sidder med, så du kan skifte farvetone fra varmt til koldt, eller omvendt. Det gør det mere behageligt og du skal ikke anstrenge øjnene så meget. Lyset skal også gerne kunne indstilles i styrken, så lyset er tilpasset rummet du er i og lyset udenfor. Er der høj sol, og masser af lys, er der ikke behov for så meget lys som der er i vintermånederne. Med en lysdæmper, kan du regulere efter tid på dagen, behov, temperament og årstid. Der bør være mulighed for individuelt tilpasset lys ved skrivebordet, eksempelvis i form af en skrivebordslampe.
Bestil gulvlamper til arbejdspladsen
Generelle råd om lys
Nyd solen udenfor
Dagslys er vigtigt, på en sommerdag får vi med klart vejr 100.000 lux fra solen. En lampe udsætter os for omkring 500 lux, der er lysets styrke. Derfor er det vigtigt at komme ud i solen og nyde den.
Hav en fast døgnrytme
Det er afgørende for kvaliteten af vores søvn, at vi har en fast døgnrytme. Her har lys en stor betydning. Det blålige lys vi kender fra tidlige morgener er medvirkende til, at kroppen vågner op. Det gyldne lys fra solnedgange medvirker til at geare ned.
Lyset ved solopgang og solnedgang
Det kan få kroppen til at fungere bedre at følge solopgang og -nedgang. Se det blålige morgenlys, lad det vække dig og giv dig selv tid til igen at registrere solnedgangen.
Nogle indretningsarkitekter arbejder med begrebet dynamisk lys, hvor lyset afspejler dagslyset. Det er døgnrytmelys, der er mere blåligt og skarpt i dagtimerne, og mere gyldent om aftenen. Solens rytme på himlen bliver flyttet indenfor, både i styrke og de farver, der er i løbet af dagen.
Det er justerbart lys, der i løbet af dagen styres automatisk eller manuelt med lysfarve, der er Kelvin.
Hav et mørkt soveværelse eller brug en sovemaske
Hvis du får for meget lys på de forkerte tidspunkter, kan det være lige så usundt som for lidt lys generelt. Når vi sover udskiller kroppen melatonin. Den er afgørende for vores sundhed og er i høj grad påvirket af lys. Sørg derfor for at have et helt mørkt soveværelse - det kan du opnå ved at have mørklægningsgardiner, der både lukker kunstigt lys og dagslys ude, eller du kan sove med en sovemaske.