Sådan maler du nemt gulv på lageret
Trin for trin guide til holdbar gulvmarkering

En klar gulvmarkering gør din hverdag mere sikker, hurtigere og mindre rodet på lageret. Når du markerer gangarealer, truckruter, zoner og opbevaringsfelter, øger du flowet og reducerer fejl. Du kan sagtens gøre det selv med markeringsspray og det rigtige påføringsudstyr fra JustMore. Det behøver ikke være svært at lave gulvafmærkning på lageret. Følg vores guide og du kommer nemt i mål med produkter fra Duraline. 

Af Sophie Askov, JustMore

Køb markeringsvogn og kom i gang med gulvmarkering
Køb spraypistol Easymover fra Duraline her

Hvornår er det bedste tidspunkt at male og markere gulv på lageret?

Du får det bedste resultat uden driftstop, når du planlægger arbejdet uden for åbningstid. Det er typisk om aftenen, i weekenden, helligdage eller under planlagt nedetid. Så kan markeringerne tørre/hærde uden at blive kørt i stykker, og du undgår at spærre ruter midt i en travl dag. I praksis kan Duraline markeringsspray betrædes efter 20 minutter og tåle trafik efter 2 timer, alt efter underlag og temperatur. Det er vigtigt at holde dig til anbefalet påføringstemperatur.

Find Produkter, der gør gulvmaling let
- få et professionelt resultat

Markeringsspray giver slidstærke linjer

Markeringsspray 750 fra Duraline® er udviklet til professionelt brug. Du får farveintense linjer, permanent, slidstærk linje til lager- og produktionsmiljøer. Den er udviklet til indendørs og udendørs brug i lager- og produktionsmiljøer, hvor der er høje krav til synlighed og slidstyrke. Den påføres bedst på en ren, tør overflade i et temperaturområde på +5° til +40°. Det er netop de rammer, der sikrer god vedhæftning og jævn dækning på betongulve. Du kan nemt afmærke gangarealer, sikkerhedszoner, transportveje. 

Få lige stræk med en markeringsvogn

Markeringsvognen EasyTrack gør det nemt at holde konstant linjebredde og lægge lange, helt lige stræk. Du kan trinløst justere bredden cirka 4-10 cm, bruge to dåser samtidig for bedre farvedækning og arbejde ergonomisk med højdejusterbart håndtag, der let tilpasses til højre- eller venstrehåndede. Vognen har plads til opbevaring af flere spraydåser, så du slipper for afbrydelser under arbejdet. Du kan opbevare fem sprayflasker på vognen ad gangen.

En spraypistol på hjul giver styring

Vores spraypistol EasyTrack giver præcis maling af linjer, den er ergonomisk og behagelig at køre med. Du får en jævn maling med 60mm linjebredde og gummibelagt forhjul. Den passer til 500ml og 750ml sprayflasker. Den er fleksibel og nem at have med at gøre, den er ideel til kortere linjer, opfriskninger og præcis styring rundt om reoler og søjler. Hjulet stabiliserer føringen, og konstruktionen giver jævn dækningsgrad og ensartet bredde, også når pladsen er trang.

Brug en spraypistol til tekst og skabeloner

Spraypistolen EasyMover er det kompakte valg, når du vil markere mindre områder, arbejde med skabeloner eller tilføje symboler og tekst. Den giver god kontrol ved punktopgaver og hurtige ændringer i layoutet. Den er i letvægtsplast og nem at arbejde med, også på steder hvor der er lidt plads. Den er særligt god til produktions- og lagermiljø, hvor der kan være behov for målrettet markering. Den passer til 750ml sprayflasker.

Køb markeringsvogn EasyTrack fra Duraline hos JustMore
Få Spraypistol på hjul EasyTrack S her fra Duraline

Trin for trin guide: sådan maler du gulvmarkeringer på lageret
hurtigt og rigtigt første gang

Forberedelse: Fej, støvsug og affedt det område, du vil markere. Fjern støv og olie, så sprayen binder optimalt. Sørg for god udluftning. Tjek, at temperaturen ligger i det anbefalede interval, og planlæg arbejdet, så markeringen kan tørre, før der kommer trafik.
Plan og layout: Mål op og snor dine ruter: ganglinjer langs reoler, truckbaner med sikkerhedsafstand, og tydelige pile gennem knudepunkter. På større stræk får du det skarpeste resultat med Duraline EasyTrack markeringsvogn; til korte stræk, hjørner og små felter vælger du EasyTrack S eller Easymover.
Påføring: Ryst dåsen som angivet. Med vognen indstiller du linjebredden, sætter dåserne i, og kører jævnt i et roligt tempo. Ved spraypistol holder du dysen i ens afstand til gulvet og lader hjulet styre for præcis linjeføring. Læg hellere to tynde lag end ét tungt; det giver pænere kanter og bedre holdbarhed.
Tørre-/trafiktid: Lad linjerne sætte sig, før du åbner for gangtrafik og truck. Arbejder du uden for driftstid, kan du typisk tage arealet i brug igen senere samme dag. Det afhænger af temperatur og underlag.
Opfriskning og ændringer: Når layoutet ændrer sig, opfrisker du nemt med Easymover eller EasyTrack S. Det holder lageret skarpt uden store driftstop.

Køb alt til at afmærke gulv på lageret

Hvilken løsning skal du vælge til gulvmaling:
spray, tape eller maling?

På et lager med hyppige layoutændringer og hård belastning er markeringsspray med tilbehør den hurtigste vej til skarpe, lige linjer, som kan opfriskes eller omlægges efter behov. Spray er oplagt til ganglinjer, pile og zoner, og den fungerer på beton, epoxybehandlede gulve og asfalt  både inde og ude, når overfladen er ren og tør. Tape er god til symboler og midlertidige markeringer. fulddækkende gulvmaling egner sig til hele flader og kræver længere driftspause.

Bestil markeringsspray 750 i rød, gul og hvid her
Bestil Spraypistol Easymover og Markeringsspray 750 fra Duraline

Ofte stillede spørgsmål om maling af gulv på lager

Hæfter spray på beton og epoxy?

Ja, når overfladen er ren, tør og fri for olie og støv, og når du arbejder inden for det angivne temperaturinterval.

Hvor bred bør en ganglinje være?

Det afhænger af areal og trafik, men med EasyTrack kan du hurtigt justere mellem ca. 4–10 cm og teste dig frem.

Kan jeg male ude på rampe og asfalt?

Ja, DURALINE 750 spraymaling kan bruges både inde og ude, forudsat korrekt forberedelse og tørre vejrforhold.

Hos JustMore finder du alt du skal bruge for at få et flot gulv på lageret. Begynd med en ordentlig rengøring af gulvet inden du begynder arbejdet med at male. Du får hurtig levering lige til virksomheden.