GLASTAVLEN findes i mange forskellige former, størrelser og farver. du kan bruge en glastavle i din indretning på mange fede måder.
Vi viser dig eksempler på indretningsidéer, hvor vi bruger magnetiske skrivetavler i husets rum.
Gangen er det første vi kommer ind i, når vi træder ind i et hjem, og også det sidste vi forlader, når vi går hjemmefra. Det er et praktisk rum, hvor alt til garderoben er. Det er her du kan have de ting, der skal huskes, når du går hjemmefra, f.eks. nøgler, tasker, overtøj, cykelhjelme, huer, vanter og halstørklæder med mere.
I køkkenet hygger vi os, fordyber os i madlavningen, vender dagens begivenheder med familien og får en hurtig snack.
Du kan gøre køkkenet hyggeligt med glastavler, der enten understøtter de farver du har på vægge og i indretningen, eller vælge tavler, der giver rummet et friskt pust. Det er en let måde at få farver ind i hjemmet på og du kan nemt udskifte tavlerne, hvis du vil have nye farver i køkkenet.
Lad din indretning i stuen ændre sig i takt med, at dine behov ændrer sig. Hæng en glastavle op og dekorer den magnetiske skrivetavle med flotte billeder. Skriv på den, hæng billeder op med ekstra kraftige magneter, sæt postkort op, skriv dagens citat med videre.
Du kan vægmontere flere tavler ved siden af hinanden i samme farve eller forskellige farver, sæt dem i en firkant eller dan et mønster. Hæng én stor op, eller flere mindre. Hæng op så det passer i din smag og indretning, og vælg farve, eller farver, der passer ind i resten af stuen.
Det er en god idé at anskaffe sig det rigtige tilbehør til glastavlen. Her finder du et stort sortiment med alt du skal bruge fra glasmarkere, ekstra kraftige magneter og magnetiske penneholdere til at sætte fast på tavlen.
Find et stort udvalg af rengøringsprodukter som tavlevisker, refill, rensespray, microfiberklud og startsæt, samt tape, hvis du vil inddele din tavle i felter.
Du kan også få holdere og lækre opbevaringsbokse til at gemme dine penne og tavlevisker væk i. Den sættes op ved siden af tavlen på væggen. Se opbevaringsløsningerne Mood Pocket, Mood Box og Air Pocket til ophæng på væggen.
Glastavler fås i to varianter:
Hærdet optisk glas har et lavt indhold af jernoxid og dermed fjerner det alle de grønne nuancer i glasset. Det giver dig en god farvegengivelse og lækker finish på glasset. Det er vigtigt med farvegengivelsen, når det er en glastavle, da de som oftest er farvede. Glasset går også under navnet diamantglas. Alle vores Lintex tavler er i hærdet optisk glas.
Har du brug for en glastavle til væg eller en mobil glastavle på hjul, du kan køre rundt? I private hjem sælges der flest glastavler til ophæng på væg.
Det er ærgerligt at købe en for lille tavle fra start, og senere finde ud af, at behovet er til en større tavle.
Tænk over disse ting, inden du klikker KØB:
Vælg mellem 35 størrelser glastavler
Du kan vælge mellem 35 størrelser. Skal det være en rund tavle, tilbyder vi seks størrelser fra Ø25cm. Find glastavler fra størrelse 15x38cm til 500x200cm.Tavlerne på billedet, er Lintex Mood Fabric Mobile. Det er flytbare glas- og skrivetavler med 45mm stofbeklædt og lydabsorberende bagside. Tavlerne fås i tre størrelser.
Du kan sætte flere tavler sammen i samme farve, forskellige farver, eller have en stor tavle til udfoldelse og leg. Når først børnene begynder at tegne, er der brug for god plads. Det er sjovt at få lov til at "tegne på væggen", inden for stregerne.
Tavlerne er også dekorative og du kan let udskifte det du hænger på dem, så udsmykningen på væggene ikke er statisk. Du kan hænge invitationer til børnefødselsdage, billeder fra ferier, billetter til biografen/cirkus op med ekstra stærke magneter.
Hæng alle de flotte børnetegninger op, der bliver produceret løbende på børneværelset, med super stærke magneter, og udskift løbende med god samvittighed. Gem resten i et ringbind. Du kan sætte registre ind i mappen og skrive årstal, eller inddele på anden vis. Put kreationerne i plastiklommer, så du ikke behøver hulle tegningerne.
Hos JustMore tilbyder vi tegneblokke, farveblyanter og tusser, så børnene kan lege og være kreative. Hæng tegningerne op med neodymium magneter og hold fernisering med kiks og saftevand.
Gør dit værelse personligt med tavler. Du kan sætte flere tavler sammen, bruge runde spejltavler, marmortavler eller farvede tavler. Det er dig, der bestemmer. Hvad kan du lide? Det er dit værelse, så du vælger. Kan du lide en enkel indretning? Skal det være en tavle i en neutral farve eller må din indretning gerne 'larme'?
Vælg mellem 2.000 glastavler
Tavlerne fås i mange farver, og former - runde, firkantede, sekskantede, samt i mange størrelser.
Brug tavlen til at hænge vigtige ting op på med stærke magneter. Skriv, hvad du skal nå i løbet af dagen, lav dispositioner til opgaver i skolen, skriv aftaler, hæng polaroid billeder og billetter op, så de ikke bliver væk.
Det er fedt at have et hobbyrum, der står i DIY tegnet. Her kan du sysle med krea-ting, der ikke skal pakkes væk igen, og hvor du kan fordybe dig. Slå dig løs og vær kreativ med lige det du kan lide. Om det er perlerplader, sy, male, tegne, lave smykker, strikke, hækle, lave dukkehusmøbler, lodde elektronik, lave puslespil eller hvad dit kreative hjerte begærer. Det er et drømmeværelse for mange.
Der findes forskellige slags magneter. Når du køber en glastavle er det vigtigt, at du også køber ekstra kraftige magneter til tavlen. Almindelige whiteboard- og køleskabsmagneter er ikke kraftige nok og kan derfor ikke hænge fast på tavlen.
Magneter til glastavler er 10 gange kraftigere, end normale magneter. Det skyldes, at glasset på tavlen ikke i sig selv er magnetisk, men det er en magnetisk plade bagved og derfor skal magnetismen være stærk nok til at nå ind til den magnetiske plade, samt til at holde materiale fast på tavlen.
Køber du en startpakke til din tavle, kan du begynde at bruge tavlen med det samme. Her er magneter, penne og tavlevisker med. Du kan få glasmarkere i mange farver, så du kan sætte dit præg på tavlen.
Marker pointer med forskellige farver, når du tegner, skriver noter under møder m.m. På lyse glastavler kan du skrive med stort set alle farver penne. Ønsker du at købe en mørk glastavle, skal du skrive med en lys marker, fx hvid, så teksten ses.
JustMore tilbyder et stort udvalg af magneter til glastavler i forskellige størrelser, former og materialer.
De super stærke magneter ligner almindelige køleskabsmagneter af metal. De er lavet af hårdt sammenpresset pulver og belagt med eksempelvis nikkel. Neodym magneter skal behandles forsigtigt, da de er meget kraftige. Derfor kan du få fingrene i klemme mellem to magneter hvis fingeren er i vejen, da de let bliver tiltrukket af hinanden, hvis du har dem tæt på.
Vores arbejdspladser har ændret sig meget de sidste par år. Mange på kontor har fået hjemmearbejdspladser og arbejder hjemme nogle dage om ugen, eller hele ugen. SOHO, eller Small Office - Home Office, er en del af fremtiden.
Indret hjemmearbejdspladsen
Det er en kunst at få indretningen til at gå op med hjem og arbejdsplads, hvis der ikke er et ekstra rum, der kan indrettes til kontor. Du kan skabe struktur over dine arbejdsopgaver og projekter ved at hænge en glastavle op og skrive noter, to-do lister og brainstorme.Hjemmearbejdsplads til hele familien
Er I flere, der arbejder hjemme sammen, kan I skærme en del af rummet af med de mobile glastavler Mood Fabric Mobile, der har lydabsorberende materiale. Lydabsorbenter fås også som glastavler til at hænge på væg, Mood Fabric Wall og Bloc eller som bord- og gulvskærm.