Arbejdstidsloven er ændret, hvilket betyder, at arbejdsgiveren skal registrere medarbejdernes arbejdstid.
Vi skal bruge et tidsregistreringssystem i fremtiden.
Et flertal i Folketinget har den 23. januar 2024 vedtaget en lovændring af arbejdstidsloven. Ændringen betyder, at arbejdsgivere skal registrere alle medarbejdernes arbejdstid.
Formålet med den nye lov er at sikre, at regler om maksimal ugentlig arbejdstid, hviletid og pauser overholdes.
Skrevet af Sophie Askov, JustMore
Der er i dag allerede mange virksomheder, der tidsregistrerer.
Den enkelte arbejdsgiver kan selv vælge den metode, som passer bedst til virksomheden. Der er ingen specifik form- eller systemkrav til tidsregistreringen, hvorfor I selv vælger, om det skal være elektronisk, manuelt eller analogt. Arbejdsgiveren skal anvende et tidsregistreringssystem, som pålideligt, tilgængeligt og objektivt registrerer den daglige arbejdstid for hver enkelt ansat.
Får medarbejderen en arbejdsplan udleveret, kan den også bruges som tidsregistrering, hvis eventuelle afvigelser tilføjes planen.
Det er den samlede arbejdstid, der skal registreres. Det er ikke et krav at registrere, hvornår på dagen arbejdstiden ligger.
Har en medarbejder en fast mødeplan, eller vagtplan, er det afvigelser, som skal registreres.
Oplysningerne om hviletid indgår i arbejdsmiljøorganisationens samarbejde om sundhed og sikkerhed.
Tidsregistreringen er for at beskytte medarbejderne og sikre, at reglerne om den maksimale ugentlige arbejdstid overholdes.

Hvad er formålet med loven? Hovedpunkter helt kort ➡
Loven er til for at sikre, at regler i EU om maksimal ugentlig arbejds- og hviletid overholdes. På den måde overbelastes medarbejderne ikke af overarbejde.
Loven er kommet fra EU efter en spansk fagforening har sagsøgt Deutsche Bank for ikke at kunne sikre, at de ansattes arbejdstid blev overholdt.
Registrering af den daglige arbejdstid er lovpligtig for alle ansatte. Det er for at beskytte de ansatte.
Arbejdsgiveren er forpligtet til at gemme oplysningerne i fem år efter udløb af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af den ansattes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, der kaldes 48-timers reglen. Oplysningerne skal også kunne tilgås af den ansatte, under ansættelsen.
Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at arbejdstid og hviletid overholdes. En aftale med en medarbejder om at afvige fra reglerne, selv om medarbejderen er okay med det, er ikke i orden.
Her er reglerne kort:
I gennemsnit på en fire måneders periode må ansatte højst arbejde 48 timer om ugen.
Ved overenskomst kan beregningsperioden forlænges til 12 måneder.
Der er nogle, der som følge af en kollektiv overenskomst er undtaget reglen, bl.a. dem, som udfører samfundskritiske opgaver, samt medarbejdere med en lokalaftale om rådighedsvagter.
Inden for 24 timer, skal medarbejdernes daglige hvileperiode være på mindst 11 sammenhængende timer.
Det ugentlige fridøgn skal være på minimum 24 sammenhængende timer, inden for en syv dages periode.
Rådighedstid på arbejdspladsen er altid arbejdstid, uanset om medarbejderen arbejder eller ej. Som udgangspunkt er rådighedstid, uden for arbejdspladsen, hviletid. Der er afvigelser, eksempelvis kan kort responstid ved tilkald gøre, at det er arbejdstid.
Der er særlige regler for selvtilrettelæggere. De er ikke omfattet af reglerne om maksimal arbejds- og hviletid, hvorfor det ikke er relevant at registrere arbejdstid.
Medarbejderen skal ikke registrere specifik tidspunkt for arbejdet, det er kun den samlede arbejdstid, der skal registreres. Medarbejderen skal registrere afvigelser fra den planlagte arbejdstid, hvis den ansatte har en arbejdsplan.
Overenskomstmæssigt gives der adgang til at fravige de regler om maksimal ugentlig arbejdstid for de ansatte, der udfører samfundskritiske opgaver, eller som i deres overenskomst har rådighedsvagter. Det er eksempelvis brandmænd, læger, ambulanceførere m.m. På den måde sikres et beredskab på hospitalerne og brandstationerne.
Der er enkelte særregler og undtagelser, som du selv må læse mere om andetsteds. Det gælder for selvtilrettelæggere, medarbejdere med natarbejde og særligt risikofyldt arbejde, samt mobile lønmodtagere.
