Registrering af arbejdstid
ny Lov om arbejdstidsregler trådt i kraft den 1. juli 2024
Arbejdstidsloven er ændret, hvilket betyder, at arbejdsgiveren skal registrere medarbejdernes arbejdstid. Et flertal i Folketinget har den 23. januar 2024 vedtaget en lovændring af arbejdstidsloven. Ændringen betyder, at arbejdsgivere skal registrere alle medarbejdernes arbejdstid.
Formålet med den nye lov er at sikre, at regler om maksimal ugentlig arbejdstid, hviletid og pauser overholdes.
Skrevet af Sophie Askov, JustMore
Bestil let system til overholdelse af lov her - få hurtig levering
System til tidsregistrering til arbejdspladser
Der er i dag allerede mange virksomheder, der tidsregistrerer.
Den enkelte arbejdsgiver kan selv vælge den metode, som passer bedst til virksomheden. Der er ingen specifik form- eller systemkrav til tidsregistreringen, hvorfor I selv vælger, om det skal være elektronisk, manuelt eller analogt. Arbejdsgiveren skal anvende et tidsregistreringssystem, som pålideligt, tilgængeligt og objektivt registrerer den daglige arbejdstid for hver enkelt ansat.
Får medarbejderen en arbejdsplan udleveret, kan den også bruges som tidsregistrering, hvis eventuelle afvigelser tilføjes planen.
Det er den samlede arbejdstid, der skal registreres. Det er ikke et krav at registrere, hvornår på dagen arbejdstiden ligger.
Har en medarbejder en fast mødeplan, eller vagtplan, er det afvigelser, som skal registreres.
Oplysningerne om hviletid indgår i arbejdsmiljøorganisationens samarbejde om sundhed og sikkerhed.
Obligatorisk tidsregistrering i alle danske virksomheder
Nye krav til arbejdstidsregistrering - er du med på reglerne?
Tidsregistreringen er for at beskytte medarbejderne og sikre, at reglerne om den maksimale ugentlige arbejdstid overholdes.
Hvorfor tidsregistrere?
- For at sikre, at kravene overholdes, skal systemet være tilgængeligt for kontrol.
- Ansatte skal kunne tilgå systemet og dermed håndhæve deres ret til hviletid og maksimal arbejdstid.
- Systemet til tidsregistrering skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt.
Hvorfor er den nye lov om tidsregistrering indført?
Loven er til for at sikre, at regler i EU om maksimal ugentlig arbejds- og hviletid overholdes. På den måde overbelastes medarbejderne ikke af overarbejde.
Loven er kommet fra EU efter en spansk fagforening har sagsøgt Deutsche Bank for ikke at kunne sikre, at de ansattes arbejdstid blev overholdt.
GDPR Registrering gemmes i fem år
Registrering af den daglige arbejdstid er lovpligtig for alle ansatte. Det er for at beskytte de ansatte.
Arbejdsgiveren er forpligtet til at gemme oplysningerne i fem år efter udløb af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af den ansattes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, der kaldes 48-timers reglen. Oplysningerne skal også kunne tilgås af den ansatte, under ansættelsen.
Moderne indstemplingssystem af medarbejdere
Hvad er formålet med loven? Hovedpunkter helt kort ➡
- At arbejdsgivere registrerer medarbejdernes daglige arbejdstid
- At den ugentlige maksimale arbejdstid ikke overskrides
- At overholde den daglige og ugentlige hviletid
- Data gemmes i fem år
- Medarbejderen kan tilgå egne tidsregistreringer
Reglerne for ansattes arbejdstid
Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at arbejdstid og hviletid overholdes. En aftale med en medarbejder om at afvige fra reglerne, selv om medarbejderen er okay med det, er ikke i orden.
Her er reglerne kort:
48-timers reglen, ugentlig maksimal arbejdstid
I gennemsnit på en fire måneders periode må ansatte højst arbejde 48 timer om ugen.
Ved overenskomst kan beregningsperioden forlænges til 12 måneder.
Undtagelse til 48-timers reglen
Der er nogle, der som følge af en kollektiv overenskomst er undtaget reglen, bl.a. dem, som udfører samfundskritiske opgaver, samt medarbejdere med en lokalaftale om rådighedsvagter.
Krav om hvileperiode hver dag
Inden for 24 timer, skal medarbejdernes daglige hvileperiode være på mindst 11 sammenhængende timer.
Krav om fridag ugentligt
Det ugentlige fridøgn skal være på minimum 24 sammenhængende timer, inden for en syv dages periode.
Rådighed og rådighedstid
Rådighedstid på arbejdspladsen er altid arbejdstid, uanset om medarbejderen arbejder eller ej. Som udgangspunkt er rådighedstid, uden for arbejdspladsen, hviletid. Der er afvigelser, eksempelvis kan kort responstid ved tilkald gøre, at det er arbejdstid.
Selvtilrettelæggere
Der er særlige regler for selvtilrettelæggere. De er ikke omfattet af reglerne om maksimal arbejds- og hviletid, hvorfor det ikke er relevant at registrere arbejdstid.
Safescan TimeMoto tidsregistreringssystem
Timemoto er et indstemplingssystem, der kombinerer RFID nærhedslæser, fingeraftryksteknologi med PC-softwareteknologi, til en TimoMoto Cloud eller en PC. Du får en let ind- og udstempling af medarbejderne.
Du får fremmøderegistrering for op til 200 ansatte.
Tidsregistrering i hverdagen på arbejdspladsen
Medarbejderen skal ikke registrere specifik tidspunkt for arbejdet, det er kun den samlede arbejdstid, der skal registreres. Medarbejderen skal registrere afvigelser fra den planlagte arbejdstid, hvis den ansatte har en arbejdsplan.
Tidsregistrering i virksomheder
- kort
- Ansatte må ikke arbejde mere end 48 timer i gennemsnit pr. uge målt på en periode på fire måneder
- Ansatte skal have en daglig hvileperiode på 11 sammenhængende timer inden for 24 timer
- Ansatte har ret til et fridøgn hver uge
Hvilke regler gælder for samfundskritiske opgaver?
Overenskomstmæssigt gives der adgang til at fravige de regler om maksimal ugentlig arbejdstid for de ansatte, der udfører samfundskritiske opgaver, eller som i deres overenskomst har rådighedsvagter. Det er eksempelvis brandmænd, læger, ambulanceførere m.m. På den måde sikres et beredskab på hospitalerne og brandstationerne.
Fagspecifikke undtagelser til den nye arbejdstidslov
Der er enkelte særregler og undtagelser, som du selv må læse mere om andetsteds. Det gælder for selvtilrettelæggere, medarbejdere med natarbejde og særligt risikofyldt arbejde, samt mobile lønmodtagere.
