Guide
Vælg det rigtige menukort til restaurant, café og bar
Når du vælger menukort til din restaurant eller café, handler det om at få udtryk og anvendelse til at spille sammen. Det visuelle skal understøtte jeres brand, formatet skal passe til både indhold og bordplads, og løsningen skal være praktisk i hverdagen. Fra hurtige menuændringer til robusthed inde og ude. Med Securit® får du professionelle menukort i et bredt udvalg af materialer, størrelser og serier, så du kan bygge en gennemført linje på tværs af menukort, vinkort, regningsholdere og menuholdere.
Af Sophie Askov, JustMore i samarbejde med Securit®
Start med stilen for hvordan jeres omslag skal se ud. Træ giver en varm og rustik fornemmelse, læder virker eksklusivt og formelt, og metal hardware kan give et mere industrielt og robust look. Vælger I kort i naturlige fibre i stof, får jeres kunder en følelse af afslappet atmosfære. Det kan også signalere omtanke.
Farver styrer også stemningen: mørke nuancer kommunikerer kvalitet og ro, mens jordfarver og grønne toner understøtter et naturligt, afslappet udtryk.
Holder I jer til én Securit®-serie, kan I skabe et ensartet look på tværs af menukort, vinkort og regningsholdere. Samtidig kan I variere mellem farver eller formater, så personalet hurtigt kan skelne mellem fx frokostkort og drikkekort.
Formatet afgør læsbarhed og flow ved bordet. A4 er standarden med god plads til beskrivelser og allergeninfo. A5 er kompakt og velegnet til kortere menuer og cocktail-/drikkekort. A45 er smalt og ca. halvt format af et A4 kort, det måler 148x210mm og er godt til caféborde. Det kræver beskæring, hvis I printer internt. Får I trykt professionelt, er der frit valg. Hvis I udskifter ofte, er A4/A5 typisk mest tidseffektivt. Du kan filtrere i vores søgefiltre specifikt på A4, A5 og A45, så du hurtigt rammer de rigtige størrelser til dit behov.
Driften er afgørende. Har I fast menu og sjældent ændringer, er omslag med integrerede lommer en god løsning. Vil I kunne opdatere løbende, er omslag med løse lommer oplagt: standard er 2 lommer, og systemet kan udvides helt op til 40 sider med ekstra lommer. Arbejder I med daglige tavleretter eller sæsonkort, er klemryg eller clipboards en hurtig løsning, hvor sider kan skiftes på få sekunder. Clipboards er ideelle til menukort på én – to sider, der skiftes dagligt eller har forskelligt indhold til morgen-, middags- og aftenmenuer. Menukortomslag med klemryg er en praktisk løsning, hvis du selv printer menuerne, da de nemt kan indsættes på få minutter. Husk at lægge lidt ekstra margen i designet til klemryggen, og brug gerne falset papir, så menuen er nem at bladre i. Crystal serien er et oplagt valg til travle caféer og giver et godt overblik over menuerne.
Securit® tilbyder serier, hvor du kan vælge menukort, vinkort, regningsholdere og opbevaringsbokse, så hele front-of-house hænger sammen. Det gør det nemt at skifte farve eller format i samme serie for at signalere forskellig brug fx sort A4 til menukortet, cognac til vinlisten og A5 til drikkekort.
Opbevaring er en del af gæsteoplevelsen. Sæt med menukort i matchende opbevaringskasse holder omslagene pæne, gør klargøring hurtigere og sikrer, at kortene ser ordentlige ud også i spidsbelastning. Find menukort i opbevaringsboks og ekstra menulommer og skaler uden at skifte serie. Det er praktisk ved udendørsservering, hvor menukortene skal med ud og ind mange gange i løbet af en service.
Til terrasser og fortovscaféer anbefales løsninger, der tåler vejr og hyppig håndtering: clipboards, plastomslag som fx CRYSTAL, eller omslag med beskyttende lommer. Menukort og clipboards fra Securit® kan rengøres med en fugtig klud, så hygiejnen er nem at holde. Det er en fordel, når omslagene cirkulerer mellem mange gæster. De kan med fordel placeres ved indgangen eller et centralt sted, så personalet hurtigt kan tage dem med ud til gæsterne. Husk reserveret bordskilte til, når jeres kunder bestiller bord i forvejen.
Når du vurderer pris, så regn totalen igennem: omslag, antal visninger pr. omslag, ekstra lommer nu og senere, samt evt. opbevaringskasser og regningsholder. Serier med færdige sæt kan være en genvej, fordi du får en ensartet pakke og en praktisk boks fra start. Du kan tilføje flere omslag eller lommer, efterhånden som behovet stiger.
Vælg omslag med løse lommer, så du kan tilføje eller fjerne sider efter behov, vi tilbyder helt op til 40 sider. Brug A4, hvis I printer internt, for at minimere tid til opsætning og beskæring.
Hold jer til én Securit®-serie og variér i farve eller format for at skelne mellem fx frokost, aften og vin. Så får I en klar rød tråd uden at gå på kompromis med drift og vedligehold.
Ja. Hvis de udsættes for regn i områder som ikke er overdækket, anbefaler vi robuste løsninger som clipboards, plastomslag og omslag med beskyttede lommer.